Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, søger en overlæge/afdelingslæge pr. 1. januar 2023 eller efter aftale.

En stilling som overlæge/afdelingslæge tilknyttet afdelingens onkologiske gynækologiske team er ledig til besættelse pr. 1. januar 2023 eller efter aftale. Ansættes i stillingen efter kvalifikationer.  

Den, der ansættes i stillingen vil primært få funktion inden for det onkologiske gynækologiske team, men må samtidig forvente at deltage i akutte og superviserende funktioner inden for afdelingens øvrige funktionsområde.  

OUH er patientens universitetshospital, og som universitetshospital udvikles og varetages behandling på højt internationalt niveau. Vi er en afdeling med høj faglig kvalitet, som satser på kontinuerlig vækst, udvikling, forskning, internationalt samarbejde, godt tværfagligt samarbejde, prioritering af efteruddannelse samt godt humør og masser af arbejde. Så, hvis dette også har din prioritering, modtager vi meget gerne din ansøgning.  

Afdelingen har højt specialiseret funktion for behandling af patienter med ovarie-, cervix- og endometriecancer og er ESGO-certificeret til ekspertuddannelse indenfor gynækologisk onkologi.

Klinisk og operativ erfaring med udredning og behandling af patienter med gynækologiske kræftsygdomme vægtes højt. Såfremt den der ansættes ikke allerede er ekspert (DSOG eller ESGO) i onkologisk gynækologi, vil afdelingen støtte ekspertuddannelsesforløb for vedkommende.  

Afdelingen har funktioner ved såvel OUH Odense Universitetshospital samt Svendborg Sygehus, og der kan indgå arbejdsfunktioner ved begge matrikler. For den aktuelle stilling vil hovedfunktionen være i Odense.  

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D ved OUH Odense Universitetshospital har gennem en årrække været i kraftig vækst. Samtidig er forskning og klinisk udvikling højt prioriteret, ligesom afdelingen har et bredt internationalt samarbejde.  

 

Afdelingens nøgletal for 2021:

Fødsler Odense/Svendborg:     4734

Ambulante besøg:                     115.602

Udskrivelser inkl. fødende:        7643

Operationer:                              9877

Antal senge:                               43,3

Gennemsnitlig liggetid:              2,46


Ansøgeren skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik med interesse og eventuelt erfaring for onkologisk gynækologi.

Ansøgere med videnskabelig baggrund vægtes højt.   

Ansøgere med ekspertuddannelse, eller med ønske om ekspertuddannelse inden for det onkologisk gynækologiske område, prioriteres.  

 

AFDELING D's OPBYGNING OG FUNKTIONER  

Målsætning  

Afdelingen har som overordnet mål at:  

• sikre en høj kvalitet i klinikarbejde, forskning, udvikling samt præ- og postgraduat undervisning

• skabe effektive og professionelle patientforløb  

• være en attraktiv arbejdsplads med et lærende miljø  

• have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme.  

Funktionsområde  

Afdelingen er en af Region Syddanmarks fire specialafdelinger inden for gynækologi og obstetrik og har højt specialiserede funktion indenfor:  

  • Gynækologisk onkologi
  • Fertilitetsbehandling
  • Almen gynækologi
  • Urogynækologi
  • Obstetrik
  • Føtal medicin
  • Social obstetrik
  • Global Health

Afdelingens lægebemanding  

• 43 overlæger, heraf 1 cheflæge, 10 ledende overlæger og 8 professorer. Desuden 5 adjungerede professorer.  

• 11 afdelingslæger  

• 9 reservelæger i speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik  

• 9 reservelæger i med henblik på speciallægeuddannelse i almen blok  

• 2 yngre læger i introduktionsuddannelse.

  • 1 uddannelsesansvarlig overlæge samt to yngre uddannelses-koordinerende læger (UKYL)

 

Som Universitetsafdeling varetager afdelingen højt specialiserede funktioner samt funktioner på regionsniveau. Herudover indgår afdelingen i speciallægeuddannelsen, idet alle Region Syddanmarks uddannelsessøgende læger inden for specialet tilbringer 18 måneder på afdelingen, dette som led i hoveduddannelsen. Afdelingen deltager endvidere i uddannelsen af læger i almen medicin.

Siden 2006 har afdelingen været certificeret af European Society of Gynaecologic Oncology (ESGO) og European Board and College of Obstetrics and Gynaecology (EBCOG) som undervisningsafdeling.

Overlægens/afdelingslægens organisatoriske placering, ansvarsområder og opgaver

Det gynækologiske funktionsområde omfatter almen gynækologi, urogynækologi og onkologisk gynækologisk. Den faste lægelige bemanding inden for den onkologiske gynækologi omfatter 1 ledende overlæge. 2 professor 5 overlæger og 2 afdelingslæger.  

Overlægen/afdelingslægen refererer til den ledende overlæge

Kvalifikationskrav  

Faglig bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægeroller

  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Professionalisme
  • Leder/administrator
  • Sundhedsfremme
  • Akademiker

Der lægges vægt på dokumentation af forskning inden for onkologisk gynækologi.  

Løn- og ansættelsesforhold  

Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af Yngre Læger.  

Hør mere  

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte ledende overlæge Gudrun Neumann på mail: Gudrun.Neumann@rsyd.dk eller tlf. 2035 2662 eller cheflæge overlæge Torben Munk på mail: Torben.Munk@rsyd.dk eller tlf. 3057 6759.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din ansøgning  

Husk at oplyse stillingsnummer.  

Ansøgningsfrist: 19/12-22 

Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Der indhentes børneattest på den, der ansættes.  

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Mette Thingholm
  • Adresse
    Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223461
  • Quick-nr.
    440901
  • Indrykningsdato
    30-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mette Thingholm
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223461
  • Quick-nr.
    440901
  • Indrykningsdato
    30-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.