Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Datakonsulent/lægesekretær til Staben på Holbæk Sygehus

Søger du denne stilling i Staben på Holbæk Sygehus, får du en unik mulighed for at arbejde med registrering og patientdata på et af Region Sjællands akutsygehuse.

Dit arbejde vil omfatte opfølgning på registreringer i Sundhedsplatformen, både i forhold til kollegaer i de kliniske afdelinger, sygehusledelsen, kollegaer i Staben og i regionale registreringsfora, hvor kollegaer fra de andre sygehuse også deltager.

Du skal bidrage til høj kvalitet og løbende videreudvikling af registreringspraksis på sygehuset.

Vi er allerede godt rustet på denne funktion, men har ambitioner om at fortsat at blive bedre til registrering og anvendelse af Sundhedsplatformen. Vi lægger vægt på:

  • Fortsat at udvikle sammenhængen mellem ind- og uddata. Din rolle er primært i forhold til inddata-siden
  • Fortsætte vores løbende dialog og undervisning af relevante faggrupper i korrekt klinisk registrering, kodning og indberetning af patientadministrative data. Herunder afvikling af løbende workshops
  • I samarbejde med kollegaer at bistå med mindre dataanalyser

Har du ambitioner, og kunne du tænke dig at bidrage til den løbende udvikling af sygehusets dataunderstøttelse og derigennem bidrage at føre sygehusets ambitioner ud i levet – så tøv ikke med at søge stillingen.

Hvorfor søge hos os?

Stillingen er i Økonomi og Planlægning i Staben på Holbæk Sygehus, som består af 10 personer som udfører opgaver indenfor data, planlægning, klinisk registrering og økonomistyring. Du skal i det daglige arbejde tæt sammen med afdelingens anden registreringskonsulent. Du bliver en del af et hold præget af høj faglighed, et utrolig godt kollegialt sammenhold, mange smil og godt humør i en travl hverdag med mange spændende opgaver. Du møder en leder, som er inddragende og lyttende.

Du får et fantastisk afsæt til læring og udvikling, og du har mulighed at udnytte dine kompetencer i opgaveløsningen. I dit arbejde vil der være stor frihed i udførelsen af opgaverne og i forhold til valg af metode.

Vi tilbyder mulighed for fleksibilitet i planlægning af arbejdstid, og vi tilbyder ansættelse i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med og indsigt i Sundhedsplatformen
  • Er vant til at arbejde selvstændigt, vedholdende, opsøgende og er initiativrig
  • Kan opbygge tillids- og dialogbaserede samarbejdsrelationer
  • Har erfaring fra arbejde med registreringspraksis på et sygehus eller en lign. funktion
  • Kan lide at grave dig ned i detaljer

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte økonomi og planlægningschef Pernille Mandrup (pman@regionsjaelland.dk)  på mobil 30 36 61 39 eller specialkonsulent Malene Pedersen (malp@regionsjaelland.dk) mobil 93 57 02 62.

Ansøgningsfrist: 11. dec 2022

Ansættelsessamtaler: uge 50

Start:  1. februar 2023

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Pernille Mandrup
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    022424
  • Quick-nr.
    440923
  • Indrykningsdato
    30-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Pernille Mandrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    022424
  • Quick-nr.
    440923
  • Indrykningsdato
    30-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.