Klinisk professor i eksperimentel kirurgi (2022-224-05015)
En stilling som klinisk professor i eksperimentel kirurgi og som overlæge ved henholdsvis Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet samt Forskningens Hus og et kirurgisk speciale, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse efter aftale/snarest. Stillingen betragtes som en helhed og kan kun søges samlet. Dog skal ansøgere som allerede er overlæger ved Aalborg Universitetshospital kun søge det kliniske professorat. Professoren i eksperimentel kirurgi vil have det overordnede ansvar for forskning, udvikling og opkvalificering af eksperimentel kirurgi, robotkirurgi, simulation og postgraduat lægelig uddannelse. Målet er opbygning af det uddannelsesintensive universitetshospitalSTILLINGSBESKRIVELSE
Til stillingen er knyttet en klinisk assistent og en halv teknisk-administrativ medarbejder til understøttelse af funktionen.
Arbejdsopgaverne vil - udover ovennævnte - omfatte ca. 20% af arbejdstiden tilknyttet en kirurgisk afdeling indenfor ansøgers fagområde til universitetsrelateret arbejde.
Der ønskes en klinisk professor med betydelig videnskabelig produktion indenfor biomedicinsk forskning og eksperimentel kirurgi og erfaring med forskningsledelse, tiltrækning af funding og ph.d.-vejledning. Derudover forventes det, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning.
Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan ses her.
Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde følgende:
- En motiveret tekst, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
- Opdateret curriculum vitae.
- Kopier af relevante eksamensbeviser (kandidat og ph.d.)
- Videnskabelige kvalifikationer. Der skal vedhæftes en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, ansøgerne ønsker at påberåbe sig. Ansøger må max. vedhæfte 10 af disse publikationer.
- Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt skal ansøger vedlægge begrundelse herfor
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Forskningsplan der beskriver intentioner og visioner for stillingen.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
- Referencer/anbefalinger.
- Personlige data.
Den samlede ansøgning inkl. bilag kan kun sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion. OBS: Der ansøges via Aalborg Universitets jobportal.
I forhold til stillingen som overlæge vil ansøger blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Der er udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bed skemaet rekvireret på hjemmesiden: www.kompetenceskema.rn.dk.
Der anvendes shortlisting. Efter høring af bedømmelsesudvalg vil institutlederen, efter rådgivning fra formanden for bedømmelsesudvalget, udvælge de kandidater, der skal gennemgå en faglig bedømmelse. Alle ansøgere vil blive orienteret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej.
Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-partner Jeannette Bøgh, jebo@adm.aau.dk tlf. (+45) 9940 7968.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Dekan Lars Hvilsted Rasmussen tlf. 9940 3482 eller Institutleder Sten Rasmussen, tlf. 2552 0462.
Stillings- og funktionsbeskrivelse ang. overlægestilling kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Grønlund, email: jegr@rn.dk
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter samt gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, herunder protokollat om Visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Professoratet vederlægges med et honorar på DKK 172.744,99 (marts 2012-niveau) årligt.
Ansættelse som overlæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
STILLINGSNUMMER
2022-224-05015
ANSØGNINGSFRIST
19/12/2022
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Klinisk Institut & Aalborg Universitetshospital - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Lars Hvilsted Rasmussen - Stillingstype
Forsker & Læge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
14224 - Quick-nr.
440990 - Indrykningsdato
01-12-2022 -
Ansøgningsfrist
19-12-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×