Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esrumvej 43, 3000 Helsingør

Afsnitsledende overlæge til Psykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør

Om jobbet & FACT
Du vil som ledende overlæge indgå i et tæt makkerpar med ambulatoriets oversygeplejerske omkring den daglige ledelse af afsnittet og behandlingstilgangen til patienterne, og samtidigt skal du sikre kvalitet i den lægefaglige behandling blandt afsnittets læger.

Patienter i FACT har behov for et tværfagligt behandlingstilbud, og er kendetegnet ved en individuel behandlingsplan der udarbejdes i samarbejde med patienten og baseret på patientens ønsker samt behov. Patienten behandles oftest i eget hjem.

Alle patienter følges i et team med en fast læge som ansvarlig for behandlingen, og der tilbydes en hyppigere og mere intensiv indsats, når der er behov for det.

Som afsnitsledende overlæge skal du bidrage til fortsat udvikling af FACT, hvor vores 4 teams spiller en stor rolle med at bidrage til implementering af FACT i Hovedstadsområdet og i hele Danmark.

Vi arbejder med tydelig ledelse på afsnittet med en anerkendende og lyttende tilgang, og vi lægger vægt på, at medarbejderne inddrages ved både større og mindre udviklingstiltag.


Hvem er vi?
Psykiatrisk ambulatorium 2723 består af tre almindelige F-ACT-teams og et botilbudsteam. Vi er et dynamisk ambulatorie med i alt ca. 30 ansatte fordelt på fire velfungerende FACT-teams med erfaren tværfaglig personalegruppe (overlæge, speciallæger, reservelæger, ergoterapeut, recovery-mentorer, sygeplejersker, socialrådgiver, specialpsykolog, SPU og aut. psykolog) samt en velfungerende og servicemindet sekretærgruppe.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, kollegialt samarbejde, ledelsesmæssig støtte, humor, samarbejde og respekt for hinandens interesser og forskelligheder.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af et stort læge- og psykologfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs. F.eks. har vi et godt samarbejde med de 3 åbne døgnafsnit i Helsingør, som er samarbejdsafsnit i forhold til FACT’s transmurale samarbejde.

Herudover får du;

  • månedlige møder med de andre FACT-ambulatorier mhp. at udvikle FACT i fælles retning
  • gode parkeringsmuligheder og kontorfaciliteter
  • vi afholder videokonferencer, der binder vores 3 matrikler i Nordsjælland sammen
  • flere sociale arrangementer om året for læger bl.a. filmklub og nytårskur
  • nordisk samarbejde omkring FACT


Overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
I samarbejde med dig, skaber vi rammerne for et spændende overlægejob med ledelsesrum, udvikling og plads til dine faglige interesser. Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer, herunder løbende ledelsessparring 1:1 med din klinikchef.

Videreuddannelse er en naturlig del af arbejdet som overlæge. Vi imødeser dine ønsker indenfor videreuddannelse og evt. forskningsinteresser, f.eks. indenfor ledelse, ekspertuddannelse i retspsykiatri, psykopatologi, psykofarmakologi, psykoterapi eller anden relevant videreuddannelse.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning i dit virke på Psykiatrisk Center Nordsjælland.


Vores forventninger
Vi forventer, at du er en engageret speciallæge i psykiatri med bred klinisk erfaring.

Vi lægger vægt på faglig tyngde og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver. 

Du er fagligt ambitiøs med en mulig interesse for ledelsesmæssige ambitioner. Du er interesseret i spændende udviklingsprojekter og har interesse i vedligeholdelse af det gode interne samarbejde med centrets andre afsnit. Du har derfor gode samarbejdsevner i et tværfagligt miljø.

 

Løn og vilkår
Ansættelsesstart efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

 

Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til klinikchef Anne-Marie Bangsgaard Jørgensen på 38 64 30 02, 23 49 68 78 eller Anne-Marie.Bangsgaard.Cardoso@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 20.12.2022.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler.

 

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, Danmarks største psykiatriske hospital. PCN har afdelinger i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. På centret er der flere ambulatorier, døgnåben akutmodtagelse og 199 sengepladser, heraf 47 intensive pladser fordelt på to lukkede afsnit og en lukket akutmodtagelse.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk/nord.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Bangsgaard Cardoso
  • Adresse
    Esrumvej 43, 3000 Helsingør
  • Stillingstype
    Leder, Læge, Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    245895
  • Quick-nr.
    441012
  • Indrykningsdato
    02-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Esrumvej 43, 3000 Helsingør
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Bangsgaard Cardoso
  • Stillingstype
    Leder & Læge & Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    245895
  • Quick-nr.
    441012
  • Indrykningsdato
    02-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.