Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde

Psykolog/specialist i psykoterapi/specialpsykolog søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde-Køge

Vil du være en del af vores team for personlighedsforstyrrelser? Vi laver forsamtaler, udredning og psykoterapi. Behandlingsmetoden er mentaliserings baseret terapi.

Vi søger en psykolog 37 timer ugentligt fra 1. marts 2023 eller snarest derefter med ansættelse i Roskilde. Klinikken er fordelt på to matrikler: Den store i Roskilde, som har hoved og regions funktion, samt en mindre enhed i Køge. Der kan forekomme arbejdsopgaver i vores klinik i Køge

Til den samlede klinik henvises patienter med ikke psykotiske lidelser i form af personlighedsforstyrrelser, angst, depression, OCD og PTSD.

Behandlingsforløb er tilrettelagt ud fra Danske Regioners pakkeforløb. Det er primært gruppeterapi hvor vi søger at inddrage pårørende, børn og netværk. Behandlingen kan suppleres psykofarmakologisk ved behov.

Du vil have stor indflydelse på din kommende arbejdsplads og være med til at forme behandlingen og dagligdagen i klinikken. Vi justerer løbende behandlingstilbuddet og udformningen af klinikkens samarbejdsmåder og form hvor du kan være med til at sætte dit præg.

 

Udover psykoterapi – primært i gruppe, men også individuel, skal du varetage journaloptagelse, udredning, psykoedukation, funktion som klinisk kontaktperson mm. I grupperne, hvor dialog og nysgerrighed vægtes højt, arbejdes der i makkerpar.

 

Ledelseskonstruktionen af klinikken er relativ ny. Afsnitsledelsen bestående af ledende overlæge Lisbeth Perstrup og oversygeplejerske Dorrit Dilling-Hansen og er primært placeret i Roskilde. Psykolog faglig leder for Personlighedsforstyrrelses teamet er Henriette Marquardsen.

 

Vi foretager desuden løbende evaluering af behandlingsarbejdet og deltager også i forskningsprojekter.  

 

Ønsker til dig som ansøger:

Optimalt har du autorisation som psykolog, gerne specialist i psykoterapi/psykopatologi eller uddannet specialpsykolog og gerne med erfaring indenfor psykologisk udredning/testning.

  • Erfaring med gruppebehandling gerne inden for målgruppen.
  • Gerne MBT uddannelse.
  • Gerne erfaring med udredning.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Gode formidlingsevner både skriftligt samt mundtligt.
  • En positiv tilgang til arbejdet i en til tider hektisk hverdag.
  • Selvstændighed og ansvarlighed.

 

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og inspirerende arbejdsplads hvor du kan være med til at sætte dit præg på organiseringen af arbejdet.
  • Godt kollegaskab og sparring prioriteres højt
  • Gode muligheder for efter/videreuddannelse
  • Gode fysiske rammer med dejlige kontorer og grupperum
  • Høj grad af selvstændighed i det daglige arbejde
  • Tværfaglig supervision
  • Monofaglig supervision vedrørende psykoterapi og testning for psykologer i Psykiatrien Øst, Roskilde
  • Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe i Psykiatrien Øst

 

Er din interesse vakt og vil du høre mere er du velkommen til at kontakte klinikkens ledelse ved ledende overlæge Lisbeth Perstrup eller oversygeplejerske Dorrit Dilling-Hansen på telefon 58 53 76 60 eller komme forbi på et uforpligtende besøg efter aftale.

 

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en straffe og børne attest.

Ansøgning modtages kun elektronisk, den fremsendes ved klik på knappen "søg jobbet", herunder.

Ansøgningsfrist er 18. februar 2022 kl. 24

Der holdes samtaler løbende

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lisbeth Perstrup
  • Adresse
    Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    023277
  • Quick-nr.
    442530
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lisbeth Perstrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    023277
  • Quick-nr.
    442530
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.