Specialpsykolog til Psykiatrisk Center Glostrup
På Psykiatrisk Center Glostrup er en specialpsykologstilling ledig i akutenheden d.1.4.23.
Akutenheden består af en akutmodtagelse med 10 åbne senge, 2 akutte intensive afsnit og et ambulant akutteam.
Stillingen vil primært være tilknyttet akutmodtagelsen.
Som specialpsykolog i psykiatri giver stillingen dig rig mulighed for at bruge din specialviden.
Vi har især behov for din viden inden for diagnostik og krisesamtaler.
Psykologopgaverne i Akutmodtagelsen består af gennemgange, udredning, og vurdering af psykopatologi med henblik på stillingtagen til videre henvisning, samt krisesamtaler med patienter og pårørende.
Psykologen kommer til at arbejde tæt sammen med læger og plejepersonale.
I arbejdsopgaverne indgår også deltagelse i psykologgruppens opgaveløsning på tværs af Psykiatrisk Center Glostrup, som bl.a. omfatter undervisning, supervision af tværfagligt personale, supervision og undervisning af psykologer og læger samt debriefing. Der er desuden faste psykologmøder.
Der er i RHP startet en stor indsats i forhold til kompetenceudvikling i kognitiv adfærdsterapi (KAT) af medarbejderne i alle afsnittene.
Som specialpsykolog kommer du også til at spille en vigtig rolle i forhold til at implementere og fastholde de nye kompetencer. Du vil også blive en del af forbedrings- og udviklingsarbejdet i akutmodtagelsen og på Psykiatrisk Center Glostrup.
På psykiatrisk Center bliver du en del af en arbejdsplads med højt fagligt niveau, hvor der er regelmæssig undervisning og. klinikker.
Om Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup er et center med ca. 182 senge fordelt på 2 matrikler i Glostrup og Brøndby samt 3 ambulante matrikler på Gammel Kongevej, H.J. Holstvej og Ishøj Storcenter. Vi har bl.a. følgende enheder:
◾ Akutenheden
◾ Intensive og åbne døgnafsnit
◾ Specialafsnit for patienter med selvskadende adfærd
◾ Mange ambulante enheder – herunder psykiatriske ambulatorier, OPUS
teams, FACT-teams og psykoterapeutisk ambulatorium
◾ Specialiserede enheder indenfor fx ADHD og autisme, oligofreni,
kompliceret skizofreni og ældrepsykiatri
◾ Velrenommeret forskningsafdeling med fire professorater i skizofreni, affektive sindslidelser og sundhedsfaglig sygepleje.
Optageområdet udgør ca. 320.000 borgere. Udredning, behandling, uddannelse og forskning varetages af ca. 740 dygtige medarbejdere. Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.
.
Ansøgningsfrist: 15.2.23
Ansøgning stiles til:
Cheflæge Nicolai Stig Renstrøm (nicolai.stig.renstroem@regionh.dk) / 20 12 92 51
og
Chefpsykolog Birgitte Bechgaard (birgitte.bechgaard@regionh.dk) / tlf.38645655/51583775
Løn- og ansættelsesvilkår
Følger gældende overenskomst.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Arbejdsgiver: Region hovedstaden – Psykiatri
Adresse:Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Birgitte Bechgaard
birgitte.bechgaard@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
247383 - Quick-nr.
444158 - Indrykningsdato
02-02-2023 -
Ansøgningsfrist
15-02-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×