Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C

Selvstændig jordemoder til mindre fødested søges

Vi søger en jordemoder til føde- og barselsafsnittet i Svendborg.

Hvis du ønsker at arbejde med fokus på det gode, sammenhængende forløb på et mindre afsnit er dette stillingen for dig.

Det drejer sig om en fast stilling på fuld tid eller efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi tilbyder:

  • Fokus på faglig udvikling, herunder skemalagt teamtræning, skilltræning og masterclasses
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt og faglighed prioriteres højt
  • Tid til arbejdsopgaverne og fokus på det gode patientforløb
  • Et afvekslende arbejde med flow mellem fødegang og barselsgang. Du vil primært arbejde på vores fødegang, men da vi er et samlet afsnit og da ressourcerne tilpasses behovet, kan timer (eller vagter) på barselsgangen også forekomme.
  • Koordinerende jordemoder alle dage; i hverdage kl 07-19 og i weekends kl 07-16.

Vi ønsker en kollega: 

  • Der i handling og holdning formår at sætte patienten først,
  • Som aktivt bidrager til at styrke et godt og sundt arbejdsmiljø,
  • Med et højt fagligt engagement, der har fokus på udvikling
  • Der er robust, fleksibel og stabil
  • Som både formår at arbejde selvstændigt samt i teams
  • Som trives med skiftende vagter.

Præsentation af det obstetriske afsnit i Svendborg:

Det obstetriske afsnit i Svendborg er ét afsnit bestående af to enheder; fødegang og barselsgang. Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre og læger. Desuden er vi uddannelsessted for jordemoder- og sygeplejerskestuderende på 1. og 2. semester lige som yngre læger i afdelingen arbejder og uddannes hos os.  Sammen varetager vi årligt ca. 900 af regionens fødsler. Da vi ikke har en børneafdeling på matriklen, varetager vi primært ukomplicerede fødsler.

Fysisk består vi af en fødegang med fem fødestuer samt et barselsafsnit med plads til 4 indlagte barselsfamilier. Barselsgangen har desuden en ambulatoriefunktion lige som personalet her passer barselstelefonen for hele Fyn. Vi har jordemoderkonsultationer spredt over Sydfyn og på Langeland. Vi er en del af OUH, Odense, og på både fødegangen og barselsgangen arbejder vi tæt sammen med hinanden og med de tilsvarende afsnit i Odense.

Her kan du læse vores jordemoderfaglige strategi 2022-2024 med fokus på bl.a. det gode arbejdsliv.

Afsnitsledelsen består af ledende overlæge, Morten Lebech, samt vicechefjordemoder Julie Ribe Bagge.

Løn – og ansættelsesforhold:

Du refererer til vicechefjordemoderen i det obstetriske afsnit.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Jordemoderforeningen og Regionens lønnings og takstnævn. Region Syddanmark anvender prøvetid. I forbindelse med eventuel ansættelse indhentes børneattest.

Hør mere om stillingen:

Ring til vicechefjordemoder Julie Ribe Bagge, Mobil: 93 88 51 35 eller send en mail på anja.ribe@rsyd.dk

Ansættelsesudvalget består af vicechefjordemoder, TR og personale i det obstetriske afsnit.

Deadline for ansøgning:  Fredag den 17. februar. 

Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 23. februar.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224232
  • Quick-nr.
    444227
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lisbeth Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224232
  • Quick-nr.
    444227
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.