Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Afdelingslæge til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) og Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital

Vi søger en afdelingslæge på Afdeling for Rygkirurgi, Led – og Bindevævssygdomme fra 1.marts 2023 eller snarest herefter.
Arbejdssted er RLB's udefunktion på Frederiksberg Hospital.

Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i Intern medicin: reumatologi. Det forudsættes, at ansøgeren på tiltrædelsestidspunktet har erhvervet den relevante speciallægeautorisation. Derudover lægges der i bedømmelsen vægt på

  • bred reumatologisk interesse
  • erfaring med forskning og interesse for fortsat forskningsaktivitet.
  • erfaring med og interesse for muskuloskeletal ultralyd
  • lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • engagement og høj faglig kompetence,
  • erfaring med undervisning
  • lyst til at bidrage til et godt socialt fællesskab i afdelingen.

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB).
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion som betjener både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske funktion varetages alene på Rigshospitalet, Glostrup.
Pr. september 2022 er der tilknyttet 12 overlæger, 4 afdelingslæger og 6 klassificerede yngre læge stillinger til RLB Frederiksberg.

Den reumatologiske funktion på Frederiksberg Hospital er en ambulant funktion som betjener gennemsnitligt 120 patienter dagligt. 

Funktionen varetager elektiv og subakut udredning og behandling af inflammatoriske reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau fra planlægningsområde Byen og 1/3 del af planområde Nord, Region Hovedstaden.

Funktionen varetager også udredning og behandling af patienter med degenerative rygsygdomme fra Planområde Byen. Der etableret et tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud for rygpatienter, og et velfungerende samarbejde med rygkirurgerne på Rigshospitalet - Glostrup  bl.a. via videokonferencer med kirurgerne.

Den aktuelle stilling
Afdelingslægen skal i samarbejde med de øvrige reumatologiske speciellæger og de uddannelsessøgende yngre læger deltage i det daglige kliniske arbejde i den reumatologiske funktion, herunder på skift passe hotline-funktion og gå reumatologiske tilsyn.
Afdelingslægen skal desuden efter nærmere aftale deltage i det faste samarbejde med socialmedicinsk klinik. På frivillig basis er der mulighed for at deltage i afdelingens samarbejde med det Færøske sundhedsvæsen, hvor speciallæger fra afdelingen 1 uge ad gangen (mandag-fredag) forretter tjeneste i det reumatologiske ambulatorium på Landssjúkrahúsið, Thorshavn. 
Afdelingslægen skal i et samarbejde med de øvrige speciallæger arbejde for gode uddannelsesforløb for afdelingens læger i uddannelsesstillinger.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, hverdage fra kl. 8.00-15.24. Der er ingen vagt tilknyttet funktionen

Løn- og ansættelsesvilkår:
Sker i henhold til overenskomst med Yngre Læger

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv. Ansøgere bedes i deres ansøgning forholde sig konkret til de "7 kompetencer" Der bedes medsendt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Ansøgningsfristen er den 24. Februar. 2023 kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt tirsdag i uge 9.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til ledende overlæg Jan Christensen på tlf. 3816 4131 eller mail: jan.christensen.01@regionh.dk 

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    247295
  • Quick-nr.
    444253
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    247295
  • Quick-nr.
    444253
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.