Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Fantastisk personalegruppe søger en erfaren social- og sundhedsassistent til Lungemedicinsk sengeafsnit

Har du overvejet at gøre karriere i hospitalsverdenen, og ønsker du at prøve dette på en spændende medicinsk afdeling, hvor du, udover at kunne udfordre, styrke og udvikle dine faglige kompetencer, også bliver en del af et velfungerende og stærkt team – så læs med her.

Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre Hospital søger nemlig en erfaren social- og sundhedsassistent til ansættelse senest den 1. maj 2023. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge i blandende vagter med weekendvagter hver 2. eller 3. weekend.

Hvem er vi?

Lungemedicinsk afsnit har 28 sengepladser og et stort ambulant område. Vi er en del af Afdelingen for Medicinske Sygdomme, der fordeler sig fysisk på to matrikler, både Amager og Hvidovre, og rummer specialerne Palliation, Endokrinologi, Lungemedicin og Geriatri.

På vores afsnit vil du møde patienter i alle aldre og med mange forskellige diagnoser, sygdomsforløb og problematikker. Vores patienter indlægges med akut forværring af KOL og astma, pneumothorax, pleuraeffusion, svære lungeinfektioner og lungecancer samt almene medicinske diagnoser. Afsnittet har derfor fokus på både de akutte og komplekse forløb, lange og korte indlæggelser samt de gode palliative forløb.

Hvis du har lyst til at se vores hverdag i billeder og møde personalet, kan du finde os på instagram under profilen: hvh_lungemedicin_220

Hvis du starter hos os, kan du forvente at:

  1. arbejde selvstændigt med ansvar for egne patienter, stuegang og medicinhåndtering
  2. arbejde med akutte og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
  3. arbejde sammen med både erfarne og nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
  4. indgå i mange tværfaglige konstellationer med dagligt samarbejde med læger, fysio- og ergoterapeuter, diætister, socialsygeplejersker, samordningskonsulenter mm.
  5. blive en del af en personalegruppe med et stærkt kollegialt sammenhold og en høj faglig kvalitet
  6. arbejde i og være en del af et arbejdsmiljø, som udstråler smittende humør og høj trivsel
  7. have stor indflydelse på vagtplanen og fordelingen af vagter ift., hvad der passer til din hverdag
  8. individuel kompetenceudvikling som f.eks. praktik vejleder, nøgleperson for et lungemedicinsk fokusområde, drænhåndtering, blodprøvetagning, a-punktur mm.

Vi forventer, at du:

  1. er åben og imødekommende
  2. er interesseret i at udvikle dig fagligt og er viden opsøgende
  3. kan arbejde tværfagligt, indgå i teams og vægter at være en god kollega
  4. har relevant erfaring, gerne fra enten hospital eller primær sektor

Oplæring:

Oplæring på afsnittet foregår i et fastlagt oplæringsprogram med mentorordning. Oplæringsprogrammet varer 4-6 uger, og i den periode er udenfor normering og følges i team med dine mentorer. Der vil undervejs være samtale med din mentor og oversygeplejerske, hvor vi i samarbejde sikrer, at du er blevet klædt godt nok på til at være tryg ved at fungere selvstændigt i afdelingen. 

Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst og principperne om NyLøn.

Ønsker du yderligere oplysninger:      

Vi håber, du vil kontakte os, hvis du kan se dig selv i ovenstående, og har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Irene Borup på telefon: 3862 1995 eller via mail irene.petrea.borup@regionh.dk  

Ansøgning

Fremsendes online via linket sammen med CV samt dokumentation for uddannelse senest den 20. marts 2023.

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Irene Petrea Borup
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    247440
  • Quick-nr.
    444276
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Irene Petrea Borup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    247440
  • Quick-nr.
    444276
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.