Er du Social- og Sundhedsassistent og vil du starte på en frisk? Bliv en del af natholdet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde!
Et tilbud der er svært at sige nej til!
Vi søger erfarne social- og sundhedsassistenter, der vil være med til at gøre en forskel for retspsykiatriske patientforløb i nattetimerne. Du behøver ikke at have psykiatrisk erfaring – vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven.
Hvis du finder det meningsfuldt at hjælpe mennesker, som har det svært, og du er interesseret i at bidrage til deres livsudvikling, så skal du søge stillingen hos os. I psykiatrien får du nemlig afgørende betydning for patienterne og deres videre livsførelse – og på samme tid kommer du til at udvikle dig som menneske.
4 gode grunde til at du skal blive nattevagt hos os
- Vi finder et vagtrul, der passer til dig!
- Du bliver en del af et lille team med et tæt kollegaskab
- Du er aldrig alene
- Du arbejder sammen med erfarne nattevagter
Nøgleordene er relations-arbejde, ro, sikkerhed og høj faglighed
Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor kombinationen mellem deres psykiske lidelser og retslige foranstaltning skaber komplekse behandlingsforløb, der kræver en særlig ekspertise.
Som en del af nattevagtsteamet får du ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne. Her er fokus på søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme.
Du arbejder tæt sammen med patientens kontaktteam om pleje og behandlingsforløbet og har en vigtig rolle ift. at forebygge og reagere på afvigelser fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance.
I nattetimerne vil dine sygeplejefaglige opgaver desuden omfatte:
- Medicinhåndtering
- Håndtering af forekommende sygeplejefaglige problemstillinger i samarbejde med kolleger og/eller ansvarshavende sygeplejerske
- Forberedelse til kommende dagsaktiviteter
- Praktiske opgaver og klargøring af afsnittet
Vi tilbyder:
- Du bliver klædt godt på med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
- Et højt fagligt niveau med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.
- Du arbejder i gode og moderne faciliteter, som er særligt designet til patienternes behov. Vi har netop vundet prisen for årets sundhedsbyggeri i 2022.
Vi ønsker os en kollega som er:
- engageret og har stor interesse i at udvikle sygeplejefagligheden i nattetimerne
- god til at byde ind med faglige refleksioner og patientobservationer – store som små
- autoriseret social- og sundhedsassistent
Vi ser gerne, at du har- eller er indstillet på at få psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fortrinsvis nattevagt, med mulighed for f.eks. 7-7, hvor du arbejder 7 dage og har fri 7 dage. Ønsker du et andet vagtrul, vil der også være mulighed for det.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale
Har vi vakt din interesse?
Følg linket her på siden og send os din ansøgning og et CV.
Ansøgningsfristen er d. 21. februar 2023.
Vi afholder samtaler løbende, og gør alt hvad vi kan for at finde det afsnit, der passer bedst til dig!
Har du spørgsmål til stillingerne eller afsnittene, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Marianne Friis Lindegaard på 38642086.
Du kan læse mere om arbejdet i retspsykiatrien på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri, eller følge med i hverdagen på vores instagram: psykiatrisk.center.scthans.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Hanan Abbas Karaouni - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
247422 - Quick-nr.
444289 - Indrykningsdato
03-02-2023 -
Ansøgningsfrist
21-02-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social-og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social-og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til blandede vagter i Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent med hjerne og nerve til Epilepsiovervågningen
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Er du vores nye kollega? Vi søger en sosu-assistent til vores team
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 22-23, 5. etage, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024