Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Klinisk psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium i Helsingør (F-ACT)

Er du klinisk psykolog, og har du særlig interesse for kognitiv adfærdsterapi? Så har vi stillingen til dig.

Vi tilbyder et tværfagligt behandlingstilbud med udgangspunkt i F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment) til patienter med lavt funktionsniveau. Det drejer sig hovedsageligt om psykosetilstande, affektive lidelser, PTSD samt personlighedsforstyrrelser.

Vi er opdelt i fire teams, hvoraf det ene er et botilbudsteam, og de øvrige teams dækker hvert sit geografiske område.

Vores tilgang bygger på recovery, brugerinddragelse, rehabilitering og tilstræber inklusion i lokalsamfundet. Behandlingen ydes både i nærmiljøet, i den ambulante enhed og i tæt samarbejde med døgnafsnit. Ambulatoriets åbningstider er i dagstid mandag til fredag.

 

Dine arbejdsopgaver
Du varetager psykoterapeutisk behandling og psykoedukation, både individuelt og i gruppe, samt indgår i pårørendesamarbejdet.

Du vil bidrage til diagnostisk afklaring gennem interviews og/eller psykologiske test samt varetage visiterende samtaler.

Derudover kan der være undervisnings-, udviklings- og supervisionsarbejde i varierende omfang på tværs af centret afhængig af dine kompetencer.

Du vil være fagligt tilknyttet en psykologgruppe på 40 psykologer, specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt chefpsykolog. Vi er et center, der er kendetegnet ved vedvarende faglig udvikling, og du sikres deltagelse i relevante supervisions- og undervisningstilbud.

 

Vores forventninger til dig

For at lykkes i stillingen er det en forudsætning, at du er engageret og bidrager til behandling på et fagligt højt niveau. Det er vigtigt, at du evner at formidle psykologfaglige holdninger i en tværfaglig sammenhæng. Du har gode samarbejdsevner og overblik til at sikre kontinuitet i behandlingen.

Du er klinisk psykolog med særlig interesse indenfor kognitiv adfærdsterapi. Der ønskes klinisk erfaring, herunder særligt psykiatrisk ellers socialpsykiatrisk erfaring.

 

Vi tilbyder

I ambulatoriet vil du indgå i et tværfagligt team med speciallæger, uddannelseslæger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, recovery-mentorer og sekretærer.

Vi har et godt tværfagligt og psykologfagligt arbejdsmiljø med fast supervision og gode muligheder for kollegial sparring. Vi tilbyder et individuelt veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram, der sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaven. Der er rig mulighed for at sætte dit præg på ambulatoriets arbejdsgange og udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse pr. 1. maj 2023.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Ansøgningsprocedure

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Janny Sørensen, telefon 38 64 34 88, mail: janny.Soerensen@regionh.dk eller chefpsykolog Lene Seeberg Nielsen, telefon  38 64 30 62, mail: lene.seeberg.nielsen@regionh.dk  

 

Søg via linket på siden senest den 22. marts 2023

Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 28. marts 2023 om formiddagen.

 

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Psykiatrisk ambulatorium i Helsingør er beliggende i et naturskønt område, i et lyst og moderne byggeri sammen med tre åbne afsnit. Det er muligt at cykle fra Helsingør station på ca. 10 minutter.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Lene Seeberg Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248069
  • Quick-nr.
    445729
  • Indrykningsdato
    03-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lene Seeberg Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248069
  • Quick-nr.
    445729
  • Indrykningsdato
    03-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.