Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Fast ergoterapeut til medicinsk-onkologisk område, Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Fast ergoterapeut til medicinsk-onkologisk område, Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Nu har du mulighed for at blive en del af et stabilt og erfarent team.

Vi søger en ergoterapeut pr. 1. maj 2023 eller snarest herefter 34 timer ugentlig. Ved et evt. kommende projekt i ergoterapien er der mulighed for at stillingen bliver på 37 timer i en periode.

Afdeling for Fysio- og Ergoterapi ligger på både Herlev og Gentofte Hospital. Vi er delt i 3 områder, hvor bl.a. det medicinske område er delt på begge matrikler. Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvist skulle arbejde på Herlev matriklen.

Arbejdsopgaverne består af dysfagi-vurdering og ADL-vurdering, samt instruktion i og udlevering af hjælpemidler af indlagte patienter i medicinsk-onkologisk regi. Vi samarbejder med kollegaer i hele Fysio- og Ergoterapien og især med ergoterapeuterne i det ortopædkirurgiske område. Derudover indebærer funktionen tvær- og mono faglig undervisning, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og evt. involvering i forsknings- og projektarbejde.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads hvor patienten er i centrum.
  • et engageret team af kollegaer hvor ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår i et tæt samarbejde, og hele tiden arbejder på at skabe et inspirerende fagligt miljø og høj trivsel.
  • en arbejdsplads der lægger stor vægt på udvikling og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen, hvor vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdigbaseret ledelse og kompetenceudvikling højt.

Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.

Vi forventer, at du

  • udviser respekt og nærvær overfor patienterne, pårørende, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere.
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for egen faglighed samt tager ansvar for opgaveløsningen i gruppen.
  • trives med en varieret hverdag, da arbejdsdagen kan være uforudsigelig.
  • har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver og udvikling af dit fag.
  • gerne har relevant erfaring med dysfagi og ADL.
  • gerne hospitalserfaring.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Marianne Kaysfeld Ramhede på telefon 21652403. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk 

Ansøgningsfristen: 24. marts 2023 kl. 12.00. Samtaler afholdes 29. marts 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Ramhede
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248108
  • Quick-nr.
    445824
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Marianne Ramhede
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248108
  • Quick-nr.
    445824
  • Indrykningsdato
    06-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.