Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Pædagog til fast stilling søges til Almenpsykiatrisk Afsnit P1, med akut modtagefunktion ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Brænder du for den relationelle behandling i psykiatrien -  eller har du lyst til at finde ud af, om psykiatrien er noget for dig, er du måske vores nye kollega.

Vi tilbyder en fast stilling som pædagog pr. 1. maj 2023 eller efter aftale.

Afsnit P1 er et almenpsykiatrisk afsnit normeret til 18 senge og med akut modtagefunktion.
Vi modtager patienter med alle psykiatriske diagnoser, og vi arbejder aktivt med et stærkt fokus på kerneopgaven og det tværfaglige samarbejde med patienter og pårørende om den enkelte patients individuelle forløb. 

Afsnittet har integreret åben/lukket funktion med mulighed for fleksibilitet i forhold til antallet af pladser i henholdsvis åben og lukket del.

Vi har meget fokus på et positivt miljø og dermed også på den primære forebyggelse af konflikt/tvang bl.a. ved hjælp af en anerkendende tilgang, effektiv struktur og affektregulering.
Vi er organiseret i teams. Fokus lige nu er på et toårigt projekt ”Medicinreducerende afsnit”.

Du har psykiatrisk erfaring eller ønsker at erhverve dig erfaring.
Du er socialpædagog eller pædagog.
Du trives i teams med faglig nysgerrighed, i en travl hverdag.

Vi forventer, at du i det nære samarbejde med patienter, pårørende og kolleger vægter mellemmenneskelige relationer højt og er fleksibel/kreativ i forhold til opgaveløsningen og arbejder målrettet mod kerneopgaven, således at du aktivt medvirker til gode patientforløb, og til konfliktforebyggelse.

Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og reagere i akutte situationer, både i forhold til patienter og pårørende, men også i forhold til dine kolleger.

Vi tilbyder

  • En udfordrende hverdag i et travlt afsnit kendetegnet ved høj faglighed, og ved at se forskelle som en styrke og praksisfællesskabet som et solidt grundlag for trivsel
  • 4 ugers introduktionsprogram
  • Mentorordning
  • Daglig refleksion samt supervision hver 3. uge og kvalitativ audit hver måned
  • Vedligeholdelsestræning i forhold til konfliktforebyggelse og håndtering / grundkursus i konflikthåndtering, hvis du endnu ikke har det
  • Indflydelse på planlægning af arbejde/vagter/fridage via ”Altiplan”, men du skal regne med at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter.     

Løn efter overenskomst suppleret med et årligt psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis din interesse er vakt, og hvis du vil vide mere om afsnittet og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karla Jeanine Hilaire på tlf.nr. 40124921.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. marts 2023, men vi indkalder fortløbende, og vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 29. marts 2023.

Du søger stillingen via linket her på siden.                 

Vi ser frem til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Karin Kirstine Orluff
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstype
    Paramediciner
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    224644
  • Quick-nr.
    446041
  • Indrykningsdato
    09-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Karin Kirstine Orluff
  • Stillingstype
    Paramediciner
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    224644
  • Quick-nr.
    446041
  • Indrykningsdato
    09-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.