Region Sjælland

Filadelfia

Kolonivej 25, 4293 Dianalund

Neuropsykologisk afdeling søger neuropsykolog til Center for Neurorehabilitering

Filadelfias Center for Neurorehabilitering (CfN) har travlt, og søger som led i en opnormering en neuropsykolog til en 30-timers stilling pr. 1. juni 2023 eller efter aftale.

 

CfN-Filadelfia yder intensiv neurorehabilitering til voksne, som har pådraget sig moderate til svære følger efter hovedtraume, apopleksi eller anden form for erhvervet hjerneskade. Vores patienter er som regel indskrevet 2-5 måneder. Til opholdet hører en udslusningsproces med hjemmetræning og overlevering til personale, som er involveret i et evt. videre forløb.

 

Rehabiliteringen tager udgangspunkt i neurologisk/neuropsykologisk viden og ABC-koncepterne samt neuropsykologiske og neuropædagogiske principper i et tæt tværfagligt og integreret samarbejde (inter-/transdisciplinært) og foregår hovedsageligt i funktionelle dagligdags aktiviteter (ADL) og lystbetonede interesseområder.

 

Neuropsykologisk afdeling, Filadelfia, er en tværgående funktion som betjener CfN og Epilepsihospitalet samt bidrager med udredning, supervision, undervisning og rådgivning til Filadelfias mange afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Neuropsykologisk afdeling, Filadelfia, består af 12 neuropsykologer med fælles psykologfaglig ledelse. Du vil blive en del af en psykologgruppe på 3, der til daglig har til huse i CfN.

 

Arbejdet består i:

  • Indledende, løbende og afsluttende udredning, herunder neuropsykologisk testning og observation
  • Kognitiv træning – delvist integreret i dagligdags funktioner
  • Samtaler med patienter og pårørende, som ofte er kriseramte og i en svær erkendelsesproces
  • Deltagelse i de tværfaglige teammøder
  • Supervision, vejledning og undervisning, både internt og eksternt

 

Der arbejdes i tværfaglige teams, hvor hver enkelt faggruppe har en stor delegeret kompetence, hvorfor vi lægger stor vægt på dine evner i forhold til:

  • Samarbejde og fleksibilitet både mono- og tværfagligt
  • Evne til at skabe et overblik
  • Ansvar og handlekraft
  • Positiv indstilling til læring, udvikling og forandring

 

Vi ønsker en neuropsykolog som:

  • Er autoriseret og evt. på vej mod specialist
  • Har viden om og erfaring med neuropsykologiske undersøgelser
  • Har viden om og erfaring med eller interesse for neuropsykologi og neurorehabilitering
  • Er kreativ, iderig, fleksibel og nysgerrig i sin tilgang til udredning og træning
  • Har lyst til at lære og lære fra sig
  • Er praktisk orienteret og selvstændig
  • Er god til at formulere sig både skriftligt og mundtligt
  • Er ressourcefokuseret og udviklingsorienteret

 

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et stort og seriøst psykologfagligt fællesskab
  • Et spændende og udfordrende arbejde i tværfaglige teams med mulighed for stor variation i arbejdet
  • Mulighed for kursus- og kongresdeltagelse mhp. kompetenceudvikling og evt. specialisering
  • Fast intern supervision og ekstern specialistsupervision mhp. opnåelse af specialisering
  • Oplæring og tværfaglig introduktion til arbejdet og mulighed for løbende sparring med kolleger med erfaring med de pågældende arbejdsområder og –opgaver
  • Over tid mulighed for intern turnusordning og dermed erfaring med neuropsykologisk afdelings mange forskellige opgaver

 

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder i neuropsykologisk afdeling Louise Stauning tlf. 61 55 32 91 og hos chefsygeplejerske Lis Petersen tlf. 20 26 11 56.

Læs mere om CfN-Filadelfia på http://www.filadelfia.dk/epilepsihospitalet/neurorehabilitering

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn efter overenskomst om Ny Løn, tillæg efter kvalifikationer.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses i opslaget på vores hjemmeside.

Du kan søge stillingen online på www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist: d. 30.03.23 kl. 12.00. Samtaler forventes at finde sted i uge 15.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Kolonivej 25, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    000596
  • Quick-nr.
    446137
  • Indrykningsdato
    10-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kolonivej 25, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    000596
  • Quick-nr.
    446137
  • Indrykningsdato
    10-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.