Region Syddanmark

Region Syddanmark

Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C

Psykolog søges til barselsvikariat 37 timer pr. uge i Lokalpsykiatrien i Odense i Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer.

Vil du være med til at udvikle den mentaliseringsbaserede og kognitive behandling af patienter med henholdsvis personlighedsforstyrrelser og PTSD?

Psykolog søges til barselsvikariat 37 t pr uge i Lokalpsykiatrien i Odense i Team for personlighedsforstyrrelser og Traumer. Ønskes besat medio april 2023 eller snarest derefter.

Om teamet:

Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Udredning foregår med SCID V, PSE og WAIS ved behov. Behandlingen er henholdsvis MBT og KAT orienteret. Behandlingsforløbene er organiseret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb. Teamet arbejder tværfagligt og består af overlæge, afdelingslæge, uddannelseslæge, specialpsykologer, psykologer, SPU’ere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer.

Dine opgaver i teamet vil være:

  • Visitationssamtaler
  • Varetage individuelle samtaleforløb
  • Sparring med kollegaer om psykodiagnostik på psykoterapeutisk grundlag som supplement til formelle diagnoser
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning

Dine kompetencer

  • Du har erfaring og interesse for at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd

Vi tilbyder

  • Varierede arbejdsopgaver
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
  • En stor psykologgruppe med monofaglige fora
  • En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
  • Supervision

Psykiatrisk Afdeling Odense:

Vi er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 30 psykologer fordelt på 13 forskellige ambulante teams og sengeafsnit. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. Psykologerne er pga vores uddannelsesforpligtelse vant til at sluse nye kollegaer ind i psykologgruppen og rutinerede i at lære nye kollegaer op bl.a. via supervision. Psykologgruppen vægter det faglige fællesskab højt og vi har god tilslutning til forskellige sociale tiltag, der bliver taget initiativ til i gruppen.

Lokalpsykiatrien ligger i et nybygget hus på Odense Havn og rummer alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Herudover er 6 psykiatriske sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse placeret ved OUH. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang. I tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense, er der en Forskningsenhed, der har til huse ved sengeafsnittene.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf regionens personalepolitik.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved:

Ledende psykolog Maria Krarup Kristensen, telefon 2364 5427

Behandlingsansvarlig overlæge Gitte Madsen, telefon 4071 7312

Ansøgningsfrist den 28. marts 2023

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Ida Rasmussen
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224714
  • Quick-nr.
    446327
  • Indrykningsdato
    14-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ida Rasmussen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224714
  • Quick-nr.
    446327
  • Indrykningsdato
    14-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.