Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Afsnitsledende overlæge til velfungerende intensivt psykiatrisk døgnafsnit i Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en engageret og faglig stærk speciallæge i psykiatri til vores lukkede døgnafsnit 2422. Vi tilbyder et spændende overlægejob med ledelsesrum, udviklingsmuligheder og plads til dine faglige interesser.

 

Om intensivt døgnafsnit 2422
Afsnit 2422 er et velorganiseret intensivt afsnit med 14 sengepladser. Patienterne er ofte i længerevarende behandlingsforløb pga. svære og ofte multimorbide psykosociale problemer og følgetilstande. Behandlingen har bl.a. fokus på stabilisering, lindring og recovery. Medarbejderne er kendetegnet ved stor erfaring, høj faglighed og en stabil tilknytning til afsnittet. Gruppen består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, specialpsykolog under uddannelse, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut m.fl.

Vi er godt i gang med implementering af BBUI Bedre Behandling Under Indlæggelse, som bl.a. styrker samarbejdet mellem døgnafsnit og ambulatorier. Du får en central rolle i det fortsatte arbejde for at skabe sammenhængende patientforløb mellem indlæggelser og ambulante forløb. Vi har et desuden et tæt samarbejde med centrets andet store intensiv døgnafsnit og med det intensive akutafsnit.

Det måske vigtigste indsatsområde for os er nedbringelse af tvang, hvor især det forebyggende arbejde med selvskadende patienter har vist rigtig gode resultater. Har du ideer og gode erfaringer med reducering og forebyggelse af tvang, er vi klar til at bakke dig op og gå nye veje.   

Vi arbejder også med Safewards, Recovery, triosamarbejde, patient- og pårørendeinddragelse, ledelses-, forbedrings- og forskningsindsatser.

 

Hvorfor afsnit 2422 og hvorfor PCN?
Vi tilbyder en varieret hverdag på et afsnit med behandling af patienter med alle psykiske lidelser. 

Du har, som afsnitsledende overlæge, ansvaret for udredning og behandling i afsnittet samt for supervisionen af de yngre læger i afsnittet. Du får et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske om hele afsnittets kultur. Som afsnitsledere står du/I aldrig alene med de vanskeligste forløb. Vi løfter, fordeler og hjælper hinanden i et tæt samarbejde mellem afsnitsledelser og klinikledelsen på PCN.

Som afsnitsledelse arbejder I sammen med afsnittets øvrige læger og psykologer samt en meget engageret tværfaglig personalegruppe om at skabe de bedste forudsætninger for patientbehandlingen.

Vi glæder os til et samarbejde med dig og til at skabe lige præcis det overlægejob, som du vil trives i. Der er gode muligheder for at tage del i forskningen på centret, hvor en oplagt sparringspartner er centrets professor såvel som mange andre forskningsinteresserede og -aktive kolleger.

I lægegruppen har vi et godt fællesskab, vi mødes, deler vores erfaringer og perspektiver og fordeler patienterne sammen til visitations- og flowkonferencer for i fællesskab at sikre den bedste behandling, vi kan. Vi har med succes skabt bedre og mere bæredygtige indlæggelser ved i fællesskab at fordele patienter og ressourcer, der hvor vi lykkes bedst.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
 

Hvem er du?
Vi ønsker os en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri som leder for afsnittet. Om du har mange års erfaring med ledelse, eller om det er nyt for dig at gå den vej, så tøv ikke med at søge.  Vi lægger først og fremmest vægt på dine personlige kvalifikationer, din faglighed samt din gnist og begejstring for specialet.

Du betragter dine patienter som eksperter på deres levede liv og livsverden, og du inddrager deres perspektiv empatisk og respektfuldt, også når du træffer beslutninger om nødvendig behandling. Vi forventer, at du er fleksibel, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner. Du er klar til at bringe din faglighed og lederevner i spil ved ledelse af patientforløbene og på afsnittet.

 

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. maj 23 eller efter aftale.

Attraktive ansættelsesvilkår med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til afsnittets og centrets driftsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til erfaring, opgaver og kvalifikationer. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
 

Hvordan kan jeg høre mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du ringe til cheflæge Thomas Tellier på 38 64 30 17/40 25 88 69 eller send en mail til thomas.tellier@regionh.dk.
 

Søg stillingen!
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 21. april 2023.

Samtaler indkaldes løbende.
 

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, Danmarks største psykiatriske hospital. Centret har afdelinger i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. På centret er der flere ambulatorier, døgnåben akutmodtagelse og 199 sengepladser, heraf 47 intensive pladser fordelt på to lukkede afsnit og en lukket akutmodtagelse.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Thomas Christian Tellier
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248548
  • Quick-nr.
    446814
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Thomas Christian Tellier
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    248548
  • Quick-nr.
    446814
  • Indrykningsdato
    24-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.