Region Nordjylland

National og Tværsektoriel Forvaltning

Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

QA Specialist til Digitalisering og IT med varetagelse af sygehusapotekernes indkøbs- og logistiksystem

Vi søger en dygtig medarbejder til teamet, der har ansvar for den fællesregionale forvaltning af ApoVision, som er sygehusapotekerne fælles indkøbs- og logistiksystem. Vi søger en struktureret QA Specialist, gerne fra farmaci/medico industrien, med erfaring i opbygning og vedligehold af et QMS-system, og gerne med kendskab til validering af IT-systemer.

Teamet består i dag af 12 medarbejdere med forskellige roller, og der arbejdes med fokus på makkerskab. Med denne stilling er der tale om en opnormering på rollen som Fællesregional QA Specialist.


Om ApoVision:
ApoVision benyttes af alle sygehusapotekerne i Danmark til at understøtte forretningsprocesserne omkring indkøb, salg, økonomi, lager og logistik. ApoVision ejes af regionerne i fællesskab med Region Nordjylland som den systemforvaltende region.

ApoVision er bygget på en Microsoft Dynamics NAV platform med fælles kernefunktionalitet og lokale tilpasninger for hver region. ApoVision er desuden præget af en række forretningskritiske integrationer til 3. parts systemer, f.eks. Lægemiddelstyrelsen. Den fællesregionale forvaltning i Region Nordjylland har ansvaret for specifikation, udvikling og test af den fælles kernefunktionalitet og de 5 regioner har ansvaret for installation, test og drift af eget selvstændigt produktionsmiljø.

Det fællesregionale forvaltningsteam indgår fra 2023 i et flere årligt projekt, hvor ApoVision systemet opgraderes fra NAV2017 til Business Central med fokus på simplificering af løsningen og brug af standard-funktionalitet i Business Central.

Sygehusapotekernes forretningsprocesser er underlagt forskellige regulatoriske krav og lovgivning omkring fremstilling, håndtering og distribution af medicin. Da ApoVision indgår i processerne, er der krav om, at systemet udvikles i henhold til en kvalitetstyret proces og at systemet valideres efter reglerne for god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP). Som systemforvaltende region har Region Nordjylland eget QMS og er ansvarlig for at definere og opretholde kvalitetssikring i henhold til bl.a. GAMP5-retningslinjer. 

Om jobbet:
I rollen som fællesregional QA Specialist skal du være med til at sikre den fortsatte opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsprocedurer og -instruktioner i kvalitetsstyringssystemet, herunder sikring af procesforbedringer. Yderligere vil du være med til at sikre, at anvendelse af kvalitetsstyringssystemet sker i overensstemmelse med procedurer og instruktioner, således at dokumentationen for ApoVision er i kontrol. Kvalitetssikringen skal udføres, både for den dokumentation interne medarbejdere leverer samt for it-underleverandørens arbejde. I forbindelse med opgraderingen af ApoVision, skal kvalitetsstyringssystemet tilpasses nye arbejdsgange, og der skal implementeres et dokumenthåndteringssystem til håndtering af dokumenter.

Som en del af jobbet vil du i indgå i en tværregional QA-arbejdsgruppe.

Hvem er du:
Vi forventer at du:
  • Har erfaring fra medicinalindustrien, sygehusapotekerne eller medicinsk udstyr med fokus på kvalitetsstyring af software
  • Har erfaring med kvalitetsstyring, eksempelvis GAMP5/GxP/ISO 13485
  • Er kommunikerende og samarbejdsorienteret, og er klar til at indgå i teamet
  • Kan håndtere skiftende prioriteter
  • Er struktureret og disciplineret
  • Er målbevidst og detaljeorienteret


Hvad tilbyder vi?
En spændende, afvekslende stilling. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os.

Region Nordjylland tilbyder gode muligheder for personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø.

Om os:
Digitalisering og IT i Region Nordjylland har mere end 200 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er tilknyttet kontoret National og Tværsektoriel IT, som er en del af Digitalisering og IT. Du kan læse mere om Region Nordjylland på www.rn.dk.

”Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os? Så læs med her, hvor nogle af vores medarbejder fortæller om deres job og arbejdsplads: Portrætter af digitaliseringsmedarbejdere (rn.dk)”.

Arbejdssted:
Regionshuset i Aalborg – bemærk, at Region Nordjyllands matrikler er røgfrie.

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fast stilling på fuld tid.
 
Ansøgningsfrist: 
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 11. juni 2023. 
Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler i uge 24 2023.  

Tiltrædelse:
1. august 2023 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Søren Corneliussen (tlf. 97649714 / mail sco@rn.dk)

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Kontaktperson
    Søren Corneliussen
  • Adresse
    Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær, Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    18074
  • Quick-nr.
    448845
  • Indrykningsdato
    09-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Adresse
    Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Søren Corneliussen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær & Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    18074
  • Quick-nr.
    448845
  • Indrykningsdato
    09-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.