Klinisk sygeplejespecialist søges til afdeling for Led- og Knoglekirurgi
Brænder du for udvikling af klinisk sygeplejefaglig praksis, så er det måske dig vi har brug for.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, som sammen med ledelsen, plejepersonalet og de øvrige kliniske sygeplejespecialister ønsker at styrke og anvende sine kompetencer til at udvikle, gennemføre og implementere udviklings- og forskningsbaseret sygepleje i klinisk praksis.
Om afdelingen:
Vi er en højtspecialiseret sengeafdeling med 32 sengepladser. 6 senge tilhører vores semi-intensive afsnit. Her ligger hæmodynamisk ustabile ortopædkirurgiske patienter, som kræver kontinuerlig monitorering og højtspecialiseret sygepleje.
Yderligere har vi en velintegreret studieunit med tilknyttet klinisk underviser og fem faste vejledere.
Vi modtager patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Det ortopædkirurgiske speciale er opdelt i flere sektioner og omfatter primært undersøgelser og behandling af følgende patientkategorier:
- Patienter indlagt pga. tumorer i bevægeapparatet
- Patienter indlagt til ryg- og metastasekirurgi
- Traumepatienter herunder frakturer, amputationer og nekrotiserende fasciitis
- Patienter indlagt til hofte- og knæalloplastik
Vi er en engageret personalegruppe bestående af 42 sygeplejersker, 10 social- og sundhedsassistenter, 2 assisterende afdelingssygeplejersker, 2 sekretærer, en afdelingsportør og 2 oversygeplejersker. Vi har en høj faglig stolthed og arbejder særligt for at sikre, at patienterne oplever høj faglig ekspertise, medbestemmelse og et sammenhængende patientforløb.
Stillingen som klinisk sygeplejespecialist består af:
Klinisk sygepleje, der afsættes 40-60% af din arbejdstid til klinisk arbejde og evt. weekendvagt hver 4. uge. Du vil med et udviklingsorienteret fokus deltage i klinisk sygeplejepraksis også med varetagelse af selvstændig patientpleje. De endelige vilkår aftales ved en evt. ansættelse.
Specialistfunktion, dine arbejdsopgaver vil blive tildelt ud fra dine kompetencer, erfaring og interesseområder.
Afdelingen har fokus på følgende udviklingsområder af sygeplejen:
- Implementering af nye procedurespecifikke plejeplaner
- Implementering af Dossier: et elektronisk kompetence- og læringssystem
- Fagligt årshjul
- Udvikling af vores introduktionsprogram
Kommende udviklingsområder som du vil blive en del af:
- WARD, trådløs kontinuerlig monitorering af vitale parametre
- Specialeansvarlige sygeplejersker
- Udarbejdelse af nyt kompetenceprogram som en del af Dossier
Yderligere vil dine arbejdsopgaver omhandle at støtte og styrke sygeplejen ved implementering og forankring af udvikling- og forskningsresultater, samt ledelse af sygeplejekonferencer.
Der er mulighed for at deltage på supplerende kurser, som er relevante for varetagelse af din funktion. Yderligere vil du indgå i netværksmøder med kliniske sygeplejespecialister fra HOC. Der vil i fremtiden være mulighed for at indgå i nationale og internationale forskningsprojekter.
Profil:
- Ambitiøs sygeplejefaglig profil med akademisk uddannelse på kandidat eller master niveau
- Gerne solid kirurgisk eller medicinsk erfaring
- Erfaring med planlægning og gennemførelse af udviklingsprojekter, postgraduat uddannelse og undervisning
- Stor interesse og evner for at igangsætte forandring og implementere nye tiltag og arbejdsgange i sygeplejegruppen – samt opfølgning og evaluering heraf
- Gode formidlingsevner både mundtligt som skriftligt
- Gode samarbejdskompetencer som kommer til udtryk i en forandringspræget hverdag med forskellige tværfaglige sparringspartnere
- Besidder godt overblik, engagement og en løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer/uge med start den 1. august 2023 eller efter aftale.
Stillinger i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Hvis du har lyst til at besøge os og/eller høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Lene Plumhoff Nørby på telefon 34 45 81 30 eller oversygeplejerske Rikke Kirketerp på telefon 35 45 67 95.
Ansøgningsfrist: 12/6-2023
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Rikke Kirketerp Nielsen - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
249469 - Quick-nr.
448960 - Indrykningsdato
11-05-2023 -
Ansøgningsfrist
12-06-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×