Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C

Vil du være en del af funktionsledelsen i kar- og neuroradiologi? Vi søger en overradiograf pr. 1. august 2023 eller efter aftale

Søger du udvikling, udfordring og høj faglighed – og drømmer du om at udfordre dine lederevner i Radiologisk Afdeling? Dit arbejdsområde vil være i interventionsteam 4 og 5, der arbejder med kar- og neuroradiologi og som har et tæt samarbejde med abdominal interventions-afsnittet samt de kliniske specialer, der hører til området. Aktuelt er der en radiografnormering på 24 stillinger, som du vil få ledelsesansvaret for.

Vi søger en leder, der sammen med et meget engageret og kvalitetsbevidst personale har ambitioner om at arbejde med den fortsatte udvikling af faget, ledelsesopgaven og organisationen.

OUH er i en spændende periode hen imod det nye OUH. Der arbejdes med tegninger, indretning, patientforløb samt hvordan samarbejdet og organisationen kan udvikles til fælles bedste for både patient, personale og økonomi.

Der vil også være en stor opgave med at forberede og effektuere udflytningen til det nye OUH. Stillingen indebærer, at man i den periode varetager opgaven som flyttekoordinator, sammen med afdelingens to andre flyttekoordinatorer, for interventionsområdet i afdelingen.

 

Vi lægger vægt på, at du har

  • dansk autorisation som radiograf (et krav) og er fagligt bredt funderet
  • relevante lederkurser på minimum diplomniveau eller er indstillet på, inden for en kort periode, at påbegynde en lederuddannelse
  • ledererfaring – ikke et krav, men en fordel
  • en engageret og motiverende lederadfærd
  • evne til at bevare overblikket og træffe beslutninger
  • evne til at delegere opgaver og styrke den enkelte medarbejders udvikling og kompetencer
  • visioner og vil sikre de bedste patientforløb
  • veludviklede samarbejdsevner og forståelse for organisatoriske processer

 

Vi kan tilbyde

  • en engageret og meget kompetent tværfaglig personalegruppe
  • ledelsesmakkerskab med ledende overlæge i både neuro og angio/thorax sektionen
  • tæt samarbejde med den øvrige funktionsledergruppe i afdelingen
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et arbejde ud fra værdibaseret ledelse og samarbejde

 

Generelt om Radiologisk Afdeling

Radiologisk Afdeling har en medarbejdervolumen på ca. 270 medarbejdere. Organisatorisk er afdelingen opdelt i 8 lægelige specialer (neuro, angio/thorax, abdominal/UL, onko, muskuloskeletal, pædiatrisk radiologi samt mammo og uddannelse) og 6 radiograffaglige teams (MR, CT, røntgen/UL, intervention og mammoradiografi).

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager omkring 350.000 undersøgelser på årsbasis. Vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen varetager de fleste højtspecialiserede funktioner.

Vi arbejder løbende med forbedringer efter den Syddanske forbedringsmodel, der er en fast del af vores arbejdsdag. Vi holder ugentlige målstyringsmøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.

Vi har en veletableret forskningsenhed i afdelingen, der engageret arbejder med forskning og udvikling, og også støtter op med vejledning og hjælp omkring projekter, der initieres i de forskellige afsnit.

Da vi er et universitetshospital og er uddannelsessted for radiografstuderende, er der for alle en forventning om, at man indgår aktivt i uddannelsen af studerende og nye kolleger.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og at alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde.

Vi holder fælles julefrokost og sommerfest og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. DHL Stafetten og Vi Cykler til Arbejde. Vi har gratis frugtordning, kaffeordning og adgang til fordelagtige træningsfaciliteter.

 

Yderligere information

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

 

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ghita Vagn Knudsen, gvk@rsyd.dk eller tlf. 6114 0041.

Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter gældende overenskomst. Vi indhenter børneattest.

 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 11. juni. Søg stillingen elektronisk via link her på siden. Vi forventer at afholde samtaler den 20. juni.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ghita Vagn Knudsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    225466
  • Quick-nr.
    449347
  • Indrykningsdato
    19-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ghita Vagn Knudsen
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    225466
  • Quick-nr.
    449347
  • Indrykningsdato
    19-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.