Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Teamleder i sekretariatet på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet

Har du mod på spændende opgaver som teamleder i et velfungerende sekretariat?

Vi søger en engageret lægesekretær til teamleder i vores sekretariat 30-37 timer ugentligt, med ansættelse hurtigst muligt.   

Vi er et sekretariat bestående af en teamleder samt 8 sekretærer og skiftende SAK-studerende. I vores sekretariat lægger vi vægt på selvstændighed, orden og faglig kvalitet, som er med til at skabe det gode patientforløb. Vi har et velfungerende kompetent sekretariat hvor alle er gode til hjælpe hinanden samtidig med, at vi har et tæt samarbejde med klinikkens genetiske vejledere, læger og andre faggrupper.

Teamlederen har det overordnet ansvar for sekretærernes arbejdsgange, fordeling af arbejdsopgaverne og for personaleledelse og udvikling i sekretariatet.  I samarbejde med den ledende overlæge at videreudvikle den genetiske rådgivningsfunktion. Dette betyder også at være med på det sidste nye, understøtte digitalisering og hele tiden blive klogere på at optimere arbejdsgange til fordel for både patienter og kolleger.

Vores samlede fælles arbejdsopgaver omfatter:

  • Almindelige ambulatorieopgaver i Sundhedsplatformen. Det vil sige håndtering af arbejdslister lige fra visitering af henvisninger, booking, kodning, inbasket, filstyring, fejllister, betalingslister til afslutning af patientforløb og alt derimellem som korrespondance, tilknytning af behandlingsansvarlig ressource m.m.
  • Håndtering af telefoniske og elektroniske henvendelser fra patienter og andre interessenter.
  • Vi adskiller os særligt fra andre ambulatorier ved, at vi arbejder med familieudredning. Derfor er detektivarbejde ift. at søge oplysninger på familiemedlemmer, opstarte stamtræ i vores stamtræssystem PASS samt hente og videregive oplysninger til andre genetiske afdelinger en vigtig opgave.
  • I receptionen møder vi patienten med ”ventet og velkommen” og tager imod dem med de opgaver, der hører sig til her: Tjek ind, opdatere oplysninger, skanning af samtykkeerklæringer og mange andre opgaver. Vi har fast bemanding i receptionen, så det vil kun være ind imellem, du skal sidde der.

Alt efter hvilke kvalifikationer du kommer med, vil du blive oplært i de disse opgaver med henblik på at have et godt overblik over sekretærernes arbejdsopgaver, kunne deltage i og lede den daglige drift og indgå i afdelingens ledelse (afsnitsledelse, evt. ledergruppe).

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger.
  • Mulighed for indflydelse på egne opgaver.
  • Et travlt, men sundt og udfordrende tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Intern undervisning af sekretærerne en gang om måneden.
  • Fokus på god ledelse og udvikling af ledelseskompetencer

Vi ønsker os, at du:

  • Er uddannet lægesekretær og har erfaring med og mod på personaleledelse
  • Er interesseret i sammen med øvrige ledere i afdelingen at arbejde med god ledelse, godt arbejdsmiljø og fortsat udvikling af afdelingens tilbud
  • Har lyst til at bidrage til ledelsens strategiske beslutninger og er udviklingsorienteret
  • Er rutineret bruger af Sundhedsplatformen eller har god flair for at lære nye systemer.
  • Har kendskab/lyst til at blive oplært i at arbejde i vores stamtræsprogram PASS, laboratoriesystem Logos, HNPCC-registret samt DBCG-registret.
  • Har lyst til at indgå i et positivt samarbejde tværfagligt og med dine kolleger.
  • Er åben for alle opgaver såvel store som små – og byder ind på nye opgaver.
  • Har et positivt sind, kan arbejde, når der er travlt, men også hygge og grine, når der er tid til det.
  • Erfaring med Optima er et plus

Afdeling for Genetik varetager højt specialiseret diagnostik og genetisk rådgivning af en række arvelige og sjældne sygdomme. Som led i denne funktion har klinikken speciallaboratorier og er beliggende på 2 matrikler, Blegdamsvej i København og Gl. Landevej i Glostrup. Stillingen som lægesekretær er i vores sekretariat på Rigshospitalet på Blegdamsvej.

Ansøgning skal vedlægges CV, evt. autorisation og evt. referencer. Hvis du ønsker at vide mere om os og stillingen, så kontakt Ledende Overlæge Bitten Schönewolf-Greulich på tlf. 29 20 48 50 eller per mail bitten.schoenewolf-greulich@regionh.dk.

Du kan læse mere på afdelingens hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/genetik eller www.kennedy.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant fagforening.

Ansøgningsfrist:. 08.06.23

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted inden d.14/6 (skriv gerne i ansøgningen hvis du holder ferie og ikke har mulighed for samtale i den uge)

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Bitten Schoenewolf-Greulich
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249714
  • Quick-nr.
    449524
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Bitten Schoenewolf-Greulich
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249714
  • Quick-nr.
    449524
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.