Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Klinisk vejleder til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital søger pr. 1. august 2023 eller efter aftale en engageret klinisk vejleder, der i samarbejde med afdelingens andre kliniske vejledere og de kliniske undervisere kan varetage den overordnet daglige prægraduate uddannelse af vores sygeplejestuderende.

Vi er i Akutmodtagelsen uddannelsessted for mange faggrupper, hvor sygeplejerskestuderende er den absolutte største studenterpopulation. Afdelingen har i gennemsnit 17 sygeplejestuderende ad gangen fordelt på 1., 2., 4., 5., 6. og 7. semester.

Vi har en ambition om at blive regionens bedste kliniske uddannelsessted, derfor ønsker vi at styrke og tydeliggøre sygeplejerskeuddannelsen i vores afsnit. Med udgangspunkt i den regionale generiske kliniske vejleder funktionsbeskrivelse har vi sat en ramme for vores kliniske vejledere, hvor uddannelsen af vores sygeplejestuderende prioriteres i dagligdagen. Stillingen vil indebære sygepleje i vores spændende og foranderlige sygeplejepraksis, samt funktionstid - begge sammen med de studerende i klinisk praksis. Du vil som klinisk vejleder være med til at bestemme indholdet inden for rammen. Eksempler herpå kunne være:

  • Medicinsk studieaktivitet
  • Undervisning / skills-stationer i eget afsnit inden for akutområdet
  • Bed site undervisning i patientsituationer til læringslogs og medicin dokumentationsark, samt efterfølgende feedback og refleksion
  • Studiesamtaler med forberedelse
  • Gå med studerende, som har udfordringer i deres forløb
  • Fordeling af studerende, og opfølgning hos kollegaer på studerendes forløb
  • Deltage / facilitere refleksionsforum med patientgennemgang nede på afdelingen – evt. med brug af mindmap
  • Deltage i afdelingens kliniske vejledermøder, temadage mm

Vi er en afdeling med et godt arbejdsmiljø og stærkt tværfagligt samarbejde, der alle udover at yde en omsorgsfuld og professionel pleje og behandling af patienterne har fokus på læringsmetoder og studiemiljø for alle studerende. Vi søger en sygeplejerske med 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, gerne med erfaring fra det generelle – og eller gastro medicinske / kirurgiske akutområdet og med en tydelig sygeplejefaglig profil. Så har du lyst til at være ansvarlig for den daglige prægraduate uddannelse af vores sygeplejestuderende i en spændende akutmodtagelse? Så har du nu muligheden for at arbejde i en velfungerende akutafdeling med netop det fokus.

Som sygeplejerske i Akutmodtagelsen er det vigtigt, du har lysten til de akutte patientforløb, samtidig med ønsket om at yde en nærværende og omsorgsfuld sygepleje med fokus på den enkelte patient.

Vi er en velfungerende afdeling med blandet erfaring hos sygeplejerskerne. Vi ansætter sygeplejersker fra alle specialer for at få en så bred erfaring ind i afdelingen som muligt. Introduktionen i afdelingen foregår over de første 8 uger og er afhængig af den erfaring, du kommer med. Du er i introduktionsperioden uden for normering og tilknyttes faste mentorer. Vi tager udgangspunkt i et struktureret og individuelt introduktionsforløb, hvor opfølgende samtaler samt kompetencedage med vores dygtige udviklingssygeplejersker er obligatoriske.

Lidt om afdelingen: Akutmodtagelsen modtager og behandler patienter i alle aldre døgnet rundt, lige fra traume modtagelse og livstruende forløb til mindre akutte småskader. Vi har et stort flow af patienter, cirka 250 i døgnet i vores afdeling, hvilket gør afdelingen til en spændende og varieret arbejdsplads.

Afdelingen består af et skadeafsnit, et medicinsk modtageafsnit, et gastroenterologisk modtageafsnit, Fast Track spor, lægevagt, CVI og kørselskontor.

Vi er ca. 120 sygeplejersker, 50 sekretærer og 10 speciallæger ansat i Akutmodtagelsen. De vagtgående læger kommer fra alle specialer i huset

Vores afdeling er travl, men du vil aldrig føle, at du står alene. Vi er heldige at have meget engagerede og kompetente sygeplejersker med mange års erfaring i afdelingen. Vi har en ambition om at være en afdeling kendetegnet ved meget høj faglighed, gode tværfaglige relationer baseret på respekt og anerkendelse for hinanden samt en høj grad af professionel og imødekommende adfærd overfor vores patienter og pårørende

Akutmodtagelsen på Hvidovre hospital er under forandring og i løbet af det kommende år er vi i en spændende proces med udbygningen af en mere end dobbelt så stor og fælles akutmodtagelse (FAM), der forventes indflytningsklar i 2024 og som vil sætte nye standarder for akutbehandlingen på hospitalet.

Vi søger en klinisk vejleder, der har:

  • 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning
  • Gerne med erfaring indenfor sygeplejens uddannelsesområde
  • En tydelig og omsorgsfuld sygeplejefaglig profil
  • Gerne erfaring inden for akutområdet, enten generelt eller gastro-specialet vil være en fordel
  • Minimum 2 års sygeplejefaglig erhvervserfaring
  • Har gode pædagogiske og kommunikative evner
  • Teamplayer med gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig afdeling, der rummer de fleste patientkategorier
  • En afdeling, hvor vi har stort fokus på studerende og deres potentiale
  • En afdeling, hvor vi prioriterer uddannelse og udvikling meget højt
  • En afdeling, hvor vi har fokus det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling, hvor medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er høje
  • En afdeling, der ønsker de bedste patientforløb
  • En afdeling med et tværfagligt fællesskab

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings og Takstnævn. Stillingen er på 37 timer pr. uge med weekendvagter hv. 3. weekend.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte Oversygeplejerske John Paul Wiseman Jensen på tlf. 24640526 eller klinisk underviser Camilla Lucht på tlf. 21435726.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV ved at klikke på Søg job senest fredag den 15. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes den 20. juni 2023 kl. 12-16

Se vores nye video:

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    John Wiseman Jensen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249719
  • Quick-nr.
    449537
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    John Wiseman Jensen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    249719
  • Quick-nr.
    449537
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.