Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Lægesekretær til Kirurgisk Fællesvisitation, Slagelse Sygehus

 

 

Vores kollega har søgt nye udfordringer tættere på hjemmet, så derfor mangler vi en uddannet lægesekretær til vores kirurgiske fællesvisitation.
 

  • Ser du dig selv som en stærk administrativ lægesekretær, som har gode kommunikationsevner, med både fagprofessionelle, pårørende og patienter?
  • Er du løsningsorienteret og vant til at arbejde i Sundhedsplatformen?
  • Er du en god kollega, selvstændig, med let til smil og en positiv tilgang til at samarbejde?
  • Formår du at sætte dig i patientens situation og har du interesse i at vejlede og sikre overholdelse af patientrettighederne for de kirurgiske patienter i Region Sjælland?

Så er det måske lige dig vi mangler :-)

Fællesvisitationens opgave er at modtage alle henvisninger til elektiv behandling i det kirurgiske speciale i Region Sjælland. Vi håndterer og visiterer henvisninger til alle regionens kirurgiske afdelinger. 

Vi taler meget i telefon da vi vejleder patienter og pårørende i patientrettighederne, og derudover har vi også telefonisk kontakt med vores samarbejdspartnere.

Vi fungerer også som klagesagsbehandlere og håndterer afdelingens klagesager og øvrige forespørgsler.

Vi tilbyder oplæring efter kompetencer, og et godt samspil mellem vores læger i fællesvisitationen og dine 3 sekretærkolleger.

Vi lægger stor vægt på at arbejdslivet og privatlivet er i balance, så hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os en ansøgning hvori du skriver, hvordan du ønsker dit fremtidige arbejdsliv skal se ud. 

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil komme og besøge os i fællesvisitationen.

Vi forventer at afholde samtaler d. 20.6.23.

Vi respekterer selvfølgelig planlagt ferie, og venter gerne på den rette kollega.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Nielsen
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    027350
  • Quick-nr.
    450003
  • Indrykningsdato
    02-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Rikke Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2023
  • Regionens jobnr.
    027350
  • Quick-nr.
    450003
  • Indrykningsdato
    02-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.