Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytiker med funktion som faglig koordinator i ambulatorieafsnittet, Klinisk Biokemisk Afdeling

Har du en solid og bred faglighed, får du energi af at lære fra dig og brænder du for det gode patientforløb? Er du god til at kommunikere med børn (og deres forældre), og vil du være med til at udvikle rammerne for prøvetagning på børn? Så er du måske vores nye faglige koordinator med ansvar for børneområdet og Sundhedshuset i Helsingør. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Om jobbet

Vi er et afsnit i rivende udvikling, og vi går forrest, når det gælder det gode patientforløb. Som bioanalytiker med funktion som faglig koordinator i ambulatorieafsnittet, får du det faglige ansvar for ambulatoriet i Sundhedshuset i Helsingør og for prøvetagning på børn.

I ambulatorieafsnittet er der i alt to faglige koordinatorer, og du vil naturligvis få et tæt samarbejde med den anden faglige koordinator.
I samarbejder om fordeling af ressourcer, kompetenceudvikling, indkøb og lignende. Sammen med overbioanalytikeren får I ansvar for drift og udvikling af afsnittet.

Du får ansvar for oplæring og undervisning af det personale, som er tilknyttet ambulatorierne, og du kommer til at udarbejde og vedligeholde vejledninger.

Du skal i et tværprofessionelt samarbejde sikre, at der er faglig kvalitet i forbindelse med vores patientkontakt. Du skal gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser i ambulatorierne og iværksætte nye tiltag efter en brugerinddragelsesproces.

Du vil også i samarbejde med den anden faglige koordinator i ambulatorieafsnittet få ansvar for, at rammerne for smertefri blodprøvetagning på børn er i orden. Dette vil foregå i et tværfagligt samarbejde med Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.  

Desuden får du en koordinerende rolle i forhold til de kliniske afdelingers behov i relation til patientforløbene, så vi kan sikre, at patienterne får taget prøver rettidigt, når de er til undersøgelse på hospitalet.

​Stillingen er på 37 timer/uge. Du skal være indstillet på at tage enkelte vagter, og der kan forekomme perioder med fleksibilitet i arbejdstiden. Derudover skal du forvente at indgå i driften i hovedferierne.

Som udgangspunkt vil din tid være fordelt 40/60 mellem matriklerne i Helsingør og Hillerød, men det kan variere i perioder.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2023 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvem er du?

Du er uddannet bioanalytiker med autorisation og erfaring inden for klinisk biokemi. Det er en fordel, hvis du har kendskab til prøvetagning på børn. Desuden har vi et ønske om, at vores faglige koordinatorer har en faglig diplomuddannelse eller er villig til at tage den.

Desuden forestiller vi os, at:

  • du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • du er god til at sætte dig ind i og forstå andre faggruppers behov, da du skal kunne kommunikere og samarbejde med mange forskellige faggrupper og på mange forskellige plan både internt og eksternt.
  • du er åben og imødekommende, fuld af gå-på-mod og godt humør.
  • du har gennemslagskraft, tager ansvar og kan udvise en vis autoritet.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling  

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi. Desuden kan du følge os på Instagram på biokemisk_nordsjaelland.

Nordsjællands Hospital har en høj patienttilfredshed. Det er vi stolte af, og vi sætter en ære i at opretholde den tillid og tilfredshed, som patienterne har til os. Vi har et mål om at være patienternes hospital – først og fremmest.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Camilla Demuth Nielsen, 48 29 75 56 / camilla.demuth.nielsen.02@regionh.dk eller faglig koordinator Hülya Bayrak, 48 29 34 67 / huelya.bayrak@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25-26.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Demuth Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249959
  • Quick-nr.
    450068
  • Indrykningsdato
    04-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Camilla Demuth Nielsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249959
  • Quick-nr.
    450068
  • Indrykningsdato
    04-06-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.