Akut, øvre kirurgisk sygepleje og basal palliativ sygeplejepleje – kan det forenes? Jep, hos os kan det. Er du vores nye sygeplejerske?
Øvre Gastro Kirurgisk afsnit, 321, Hvidovre hospital
Basal palliativ sygepleje:
Vi er nu kommet godt i gang med vores store projekt vedrørende optimering af kræftpatienters forløb her på afsnit 321. Nogle af målene er følgende:
- Kompetenceløft af plejegruppen indenfor basal og specialiseret palliation, med fokus på ”Total Pain” og ”Advance Care Planning”. Kompetencekort skal udarbejdes
- Optimering af tværfaglig stuegang og behandling ført an af en patientansvarlig læge og en patientansvarlig sygeplejerske
- Optimering af kræft-patientens udrednings- og behandlingsforløb, som ofte er forbundet med akut pleje og behandling, samt præget af patient og pårørende i krise
- Optimering og fokus på samarbejde med primær sektor/hospice, således at patient får planlagt det bedst mulige forløb for sin sidste tid. Endvidere at patient og pårørende føler tryghed ved sektorovergange, og at de er velinformeret omkring pleje og behandling, uanset hvor de befinder sig i forløbet.
Vi har ansat en projektsygeplejerske, som står i spidsen for projektet, men læger, sekretær og plejepersonale tilknyttet 321 vil alle få del i indsamling af data/ideer, løsninger og implementering.
Har du allerede erfaring med kræft og palliation og ønsker at dele ud af din viden og dine kompetencer, er du mere end velkommen. Og vi håber at kunne tilbyde dig et spændende, alsidigt arbejdsliv.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske og har interesse for palliation vil afsnit 321 være et godt sted at starte. Som skrevet ovenfor vil der være mulighed for et målrettet kompetence-oplæringsforløb indenfor kræft og palliationsområdet. Endvidere vil du også blive oplært og uddannet i specialiserede sygepleje indenfor de andre specialeområder, som beskrevet nedenfor.
Akut, øvre kirurgisk sygepleje:
Vi modtager fortrinsvis akut indlagte patienter med øvre mave/tarmlidelser- eksempelvis:
- perforeret ulcus
- akut pancreatit
- komplicerede galdestenspatienter
- kompliceret kirurgi for svær overvægt
- herniekirurgi og herunder kroniske smerter
- udredning af maligne lidelse
Patienterne har alle aldre, og deres forløb varierer mellem korte og lange indlæggelser.
I sygeplejen har vi fokus på at implementere den nyeste viden og på at optimere vores patientforløb.
Vi arbejder i teams for at kunne sparre med - og hjælpe hinanden. Fundamental of Care og Familiesygepleje vil danne rammen om sygeplejen de kommende år på Hvidovre Hospital.
Endvidere tilbyder vi:
- Et tværfagligt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø, samarbejde og teamwork.
- En mentorordning, hvor du vil have en erfaren mentor tilknyttet i de første 6 måneder, der vil hjælpe dig med en god introduktion og oplæring til afsnittet og til pleje/behandling.
- Muligheden for faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i kurser, efteruddannelse, konferencer og vidensdeling med kolleger.
Læs mere om kompetenceudvikling på https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/gastroenheden/om-afdelingen/Job-og-uddannelse/Sider/Sygeplejerske-i-Gastroenheden.aspx
- Hver 3. weekend i 8 t´s vagt og indflydelse på fordeling af aftenvagter, nattevagter og helligdage
- Stillingen er på 37 timer/uge i blandede vagter, men andet kan aftales.
Du kan også følge os på Instagram under navnet ”hvh_gaskir_321” for at få et indblik i vores arbejde og aktiviteter.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores dedikerede team og tilbyde dig en givende og meningsfuld karriere på Øvre Gastro Kirurgisk afsnit.
Ansættelsesdato:
- Vi afholder ansættelsessamtaler løbende
- Hvis du overvejer at søge en stilling, er du velkommen til at besøge afsnittet og evt tage et par vagter for at se, om det er noget for dig
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Tina Kristensen Tina.kristensen@regionh.dk
Assisterende oversygeplejerske Mai Tannebek Mai.tannebek.poscente@regionh.dk
Mobil: 38625145
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Tina Kristensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
254549 - Quick-nr.
459714 - Indrykningsdato
12-02-2024 -
Ansøgningsfrist
01-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger de sidste to sygeplejersker til at fuldende vores TEAM - tag springet og lær mere eller noget NYT
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Træd ind i frontlinjen af akut sygepleje: sygeplejerske til kirurgisk korttidsafsnit på Akutmodtagelsen Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024 -
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2024 -
Sygeplejerske til akutafsnit i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
31-05-2024 -
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
10-04-2024Ansøgningsfrist
15-05-2024