Onkologisk sygeplejerske til Medicinsk Dagafsnit Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Har du lyst til at gøre en forskel i kræftbehandlingen i Grønland? Så kom og bliv en del af vores lille velfungerende team med landsdækkende funktion.
En fast stilling som Onkologisk sygeplejerske i Medicinsk Dagafsnit ved Dronning Ingrids Hospital er ledig til besættelse 1. maj 2024 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri.
I medicinsk Dagafsnit er vi 3 sygeplejersker, der giver medicinske kræftbehandling til patienter med lunge-, bryst- og tarmkræft fra hele Grønland.
Vi tilbyder:
- En fagligt udfordrende og varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Her får du mulighed for at være med til at præge udviklingen af det onkologiske speciale i Grønland
- At du bliver en del af et lille velfungerende team, med fokus på arbejdsglæde, gensidig respekt og ærlig og åben kommunikation. Vi lægger vægt på at sparre fagligt med hinanden og har en positiv tilgang til løsning af dagens opgaver
- Et tæt og respektfuldt samarbejde med afdelingens to overlæger, hvoraf den ene er onkolog, samt en yngre læge
- Et tæt samarbejde, og mulighed for faglig sparring, med vores sygeplejefaglige konsulenter på Rigshospitalet i Danmark. Desuden ekstern supervision hver anden måned.
Vi søger:
- En sygeplejerske gerne med erfaring inden for det onkologiske speciale og cytostatika-kursus og eventuelt med Specialuddannelse i kræftsygepleje. Alternativt en sygeplejerske med interesse for og lyst til at udforske det onkologiske speciale, og som er villig til at tage cytostatika-kursus, som primært foregår online
- En sygeplejerske der har gode kliniske, pædagogiske og administrative kompetencer, gerne med kendskab til Cosmic
- En sygeplejerske med evne til at indgå i et åbent og ligeværdigt samarbejde med patienter og pårørende.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. maj 2024 eller efter aftale. Ansøgninger behandles løbende.
Ansøgningsfrist: 8. april 2024. Ansøgninger behandles løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Cherisa Chy Dupitas, på tlf. (+299) 34 48 20 eller på e-mail: chec@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
24-118 - Quick-nr.
460481 - Indrykningsdato
04-03-2024 -
Ansøgningsfrist
08-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
10-05-2024 -
Sygeplejerske søges til parenkymkirurgisk afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
03-04-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
24-05-2024 -
Engagerede og dygtige sygeplejersker søges til medicinsk afdeling
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Sygeplejerske med interesse for kirurgisk sygepleje og sårbehandling søges til ort.pæd.kir afdeling i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
02-04-2024Ansøgningsfrist
31-05-2024