Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup

Center for forskning i Øjensygdomme Rigshospitalet-Glostrup søger en afsnitsleder/oversygeplejerske

Har du faglig baggrund indenfor det sundhedsvidenskabelige område og har du ledelseserfaring indenfor forskning så er det her måske en stilling for dig.

Om opgaven

Vi søger en kollega, som skal lede og drive vores kliniske forskningsafsnit, - den særlige opgave består i at lede og opbygge en stabil og økonomisk bæredygtig drift organisation, der kan supportere vores forskningsprojekter i afdelingen. Det er et vigtigt, at du er stand til at bygge bro mellem klinik og forskning, herunder sikre, at de nødvendige personaleressourcer bliver anvendt optimalt og i henhold til de forskningsstrategiske områder, som er beskrevet i afdelingens forskningsstrategi.

Du skal være indstillet på at afsnittet er under forandring, og du skal sammen med nuværende og nye medarbejdere genopbygge afsnittet, idet der behov for at styrke og udvikle afsnittets faglige profil, såvel som en tydeliggørelse af de forskningsrelaterede opgaver som afsnittet skal løse. Du vil indgå i et ledelsesteam med den klinikudpegede professor, idet ledelsesopgaven i afsnittet er et fælles ansvar. Du vil organisatorisk referere til afdelingsledelsen og du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens forskningsledende professor, vores otte afsnitsledelser samt afdelingens øvrige professorer og kliniske forskningslektorer.

Du skal forvente at indgå i den direkte løsning af driftsopgaven i en begrænset del af arbejdstiden – idet den kliniske indsigt vil være afgørende for at nå i mål med den omkalfatring af afsnittet, som er igangsat.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Om afdelingen:

Afdeling for Øjensygdomme er en del af HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Vi er ca. 350 ansatte, repræsenterende en bred vifte af faggrupper. Vi er Region Hovedstadens eneste Øjenafdeling, hvorfor alle facetter af specialet er repræsenteret, ligesom vi behandler patienter i alle aldersgrupper. Afdelingen er organisatorisk inddelt i 9 afsnit med hver sin afsnitsledelse bestående af en oversygeplejerske eller ledende optometrist samt en overlæge, hvoraf de 5 er ledende overlæger. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og professor samt af en chefsygeplejerske.

Afdelingens største funktion er beliggende på Rigshospitalets Glostrup matrikel, hvor det forskningsafsnittet også er placeret. Derudover har vi funktioner på Nordsjællands Hospital, Blegdamsvej og Kennedy Centret, hvor der også kan køre forskningsprojekter. Afdeling for Øjensygdomme varetager højtspecialiserede funktioner inden for kirurgiske og medicinske øjensygdomme med mere end 140.000 ambulante besøg og ca. 20.000 operationer årligt.

Afdeling for øjensygdomme har 4 professorer, 2 kliniske forskningslektorer og ca. 25 ph.d.-studerende. Der produceres over 100 videnskabelige arbejder årligt i afdelingen.

 

Om afsnittet:

De faste medarbejdere i forskningsafsnittet udgør 1-2 projektsygeplejersker, 2-3 projektoptometrister, 2 sekretærer, heraf en professorsekretær, en økonomi medarbejder samt 1-2 yngre læger.  Der vil være en tæt dialog med en del af de Ph.d.-studerende, idet mange af dem fysisk har deres arbejdsplads i forskningsafsnittet og den økonomiske håndtering af alle afdelingens Ph.d.-projekter ligger hos økonomimedarbejderen i afsnittet.

Forskningsafsnittet håndterer investigator-drevne forskningsprojekter samt indtægtsgivende aktiviteter i form af servicestudier for andre afdelinger samt industridrevne forskningsprojekter.

Alle forskningsprojekter skal initieres, økonomistyres og afsluttes via forskningsafsnittet, uanset hvilken af øjenafdelingens matrikler de udføres på. Forskningsprojekter vurderes fagligt af et forskningsstrategisk udvalg (FSU) med forskningsafsnittets leder som født medlem. Ledelsen i forskningsafsnittet skal i samarbejde med FSU prioritere disse i forhold til forskningsafsnittets ressourcer.

Forskningsafsnittets ledelse spiller her en helt afgørende rolle ved sammen med afsnittets økonomimedarbejder at have overblik over ressourceforbrug og indtægter fra igangværende og påtænkte forskningsprojekter samt deres relevans i forhold til afdelingens forskningsstrategi.

Vi søger en kollega som:

  • Har en uddannelse indenfor de sundhedsfaglige discipliner gerne en sygeplejefaglig baggrund
  • Flere års faglig erfaring
  • Har ledelseserfaring og gerne erfaring med at drive kulturforandringer
  • Hands on erfaring med at arbejde med forskningsprojekter
  • Er en stærk kommunikator både eksterne og internt
  • Er en teamplayer men også mod til at træffe beslutninger og nå i mål med det.
  • Kan balancere mange opgaver med godt overblik og har økonomisk flair

 

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og spændende job med en stor daglig kontaktflade i et spændende forskningsmiljø og stor mulighed for at præge og udvikle vores kliniske forskningsafsnit.

 

Yderligere information

Din fysiske arbejdsplads vil være på Glostrup matriklen.

Ansøgningsfrist, tirsdag d. 11. april kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt uge 16.

Ved spørgsmål, henvendelse professor og afsnitsleder Steffen Heegaard mobil 50851122, cheflæge Morten de la Cour mobil 21320310 eller chefsygeplejerske Kirsten Engelhard Nielsen, mobil 20291453.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalets afdeling for Øjensygdomme varetager al akut og planlagt diagnostik, behandling og pleje indenfor medicinsk- og kirurgisk oftalmologi i Region Hovedstaden.

 

 

 

 

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Steffen Heegaard
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255130
  • Quick-nr.
    460763
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Steffen Heegaard
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255130
  • Quick-nr.
    460763
  • Indrykningsdato
    11-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.