Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende lægesekretær søges af sekretærer og afdelingsledelse

Brænder du for en kombination af menneskelig personaleledelse og fagligt velfunderet sekretariatsbetjening? Har du en positiv tilgang til arbejdet og mennesker omkring dig?

– så har vi jobbet til dig i Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på toppen af Rigshospitalet!

Vi har brug for en ledende lægesekretær og en PA for afdelingsledelsen og en OPTIMA-kyndig i én og samme person til Afdeling for Hjerte og Lungekirurgi.

Afdelingen er den største af sin slags i Nordeuropa og udfører alle typer af hjerte- og lungeoperationer.

I afdelingen udfører vi blandt andet 1.500 åbne hjerteoperationer, ca. 45 hjerte – og lungetransplantationer, 1.200 store lungeoperationer samt 1.600 endoskopiske procedurer i luft- og spiserør årligt.

Vi er en samlet gruppe dygtige og dedikerede fagprofessionelle, som på tværs af fag og specialer arbejder for at give patienterne den bedste pleje og behandling og de bedste mulige forløb i afdelingen. I afdelingen har vi et sekretariat med 11 sekretærer, der sørger for sekretærbetjening i visitation, sengeafdelinger samt intensivt afsnit.

Om stillingen

Du vil få den daglige ledelse af den samlede sekretærgruppe pt. bestående af 11 lægesekretærer, sekretærer, sundhedsservicesekretærer og en forløbskoordinator.

Du bliver leder for denne fagligt dygtige gruppe og der vil i stillingen forventes en del udvalgte kliniske opgaver, ligesom du vil have opgaver for afdelingsledelsen, som du forventes et tæt samarbejde med.

Sekretærgruppen udfører dagligt vigtige kommunikative og registreringsmæssige arbejdsopgaver i relation til vores patienter og deres forløb i afdelingen. Herunder visitation og planlægning af den operative aktivitet i tæt samarbejde med visiterende overlæger.

Den ledende lægesekretær refererer til afdelingsledelsen og vil have udvalgte PA-opgaver for samme.

Din faglige profil

Uddannet lægesekretær/sundhedsservicesekretærer samt solid erfaring som lægesekretær forudsættes. Herunder gerne ledelseserfaring som teamleder, stedfortræder eller tilsvarende.

Vi har brug for en struktureret ledende lægesekretær, der kan bedrive ledelse af forløbsarbejde (maksimale ventetider, kræftpakkeforløb, mv.) og ikke mindst gå forrest i relation til ledelse af afdelingens administrative opgaver og registreringspraksis. Det er vigtigt, at du er fokuseret på overholdelse af udredningsretten og behandlingsgarantien.

Du har et opdateret bredt erfaringsgrundlag og kvalifikationer indenfor kirurgiske specialer. En bred forståelse for alle arbejdsgange i et kirurgisk patientforløb. Gode analytiske evner. Stor erfaring med Sundhedsplatformen.

Det vil være en fordel at have godt kendskab til OPTIMA, da den ledende lægesekretær registrerer for sekretærer og læger.

Du går ind for åben dialogbaseret ledelse og har en synlig ledelsesstil, du har stærke kommunikative egenskaber samt evnen til at formidle præcist og engageret. trives med forandringer. Du skal være god til at være nysgerrig og involvere medarbejderne i beslutninger – og så skal du kunne træffe beslutninger. 

Du har ledelsesmæssig videreuddannelse eller er indstillet på det.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og du er engageret i et tværfagligt miljø. Du prioriterer trivsel og udvikling i sekretærgruppen.

Vi tilbyder

En selvstændig stilling med gode rammer for kompetenceudvikling og målrettet efteruddannelse.

Tæt ledelsesmæssig sparring. Stort tværfagligt samarbejde. Høj prioritering af arbejdsmiljøet. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid og tiltrædes den 1. juni 2024, gerne før.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Ansøgningsfrist: 1. april. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde afholdes 10. april. Udvalgte kandidater går videre til anden samtalerunde, som afholdes 16. april.

Ønsker du yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Christina Sølvsteen Lunde på christina.soelvsteen.lunde@regionh.dk eller telefon 35451181

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Christina Sølvsteen Lunde
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255168
  • Quick-nr.
    460914
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Christina Sølvsteen Lunde
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255168
  • Quick-nr.
    460914
  • Indrykningsdato
    14-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.