Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup

Klinisk farmaceut, med hjertet for patientsikkerhed til Region Hovedstadens Apotek, Amager og Hvidovre Hospital

Har du lyst til at være tæt på patienterne, og hver dag arbejde med at sætte deres sikkerhed og tryghed først, så har vi jobbet til dig.

Vi søger en farmaceut til et 1-årigt vikariat til Amager Hospital som i samarbejde med en erfaren gruppe af farmakonomer og farmaceuter ønsker at gøre en forskel for patienter indlagt på Amager og Hvidovre Hospital. Du vil sammen med dine kollegaer have ansvaret for at sengeafdelingerne og ambulatorierne på Amager Hospital og har medicin tilgængeligt til at behandle patienterne. Da Amager Hospital er et mindre hospital, er det vigtigt at du kan danne relationer på tværs af faggrupper, og i samarbejde med alle andre faggrupper sikre gode patientforløb for patienterne.

Planen for Amager hospital er, at det skal være et udviklingshospital med særligt fokus på det gode samarbejde mellem hospital og kommune. I Region Hovedstadens Apoteket vil vi gerne være med til at sætte fokus på det gode samarbejde mellem hospital og kommune, og et af de initiativer Region Hovedstadens Apoteket har igangsat, er produktion af antibiotika døgnpumper, som muliggør at patienterne kan blive behandlet i eget hjem. Døgnpumperne er fortsat en ny ydelse som kræver tæt samarbejde mellem faggrupper og sektorer, og i denne stilling får du bl.a. mulighed for at være med til at implementere døgnpumperne yderligere, så flere patienter behandles i eget hjem. Foruden at være på Amager hospital vil du også have 1-2 dage om ugen på Hvidovre Hospital. På Apoteket vil du få en stor ledelsesmæssig opbakning, samt en nærværende ledelse der giver mulighed for sparring.

Din hverdag

Du vil i samarbejde med din kollegagruppe på Amager Hospital få ansvaret for at udvikle medicinservice samt medicinmanagement på afdelingerne på Amager Hospital. Amager Hospital skal behandle de ældre og kroniske patienter, og har derfor behov for et stort udvalg af lægemidler, men der er samtidig behov for at sikre den rationelle farmakoterapi. På Amager Hospital er der en akutklinik, observationsklinik, lungemedicinsk afdeling og fællesambulatorie samt et hjertemedicinsk afsnit og geriatrisk afsnit som begge går på tværs af Amager og Hvidovre Hospital. Der er derudover en privat lægepraksis på Amager Hospital.
Afhængigt af din erfaring med klinisk farmaci vil du blive oplært i Apotekets farmaceutiske ydelser, medicinservice og medicinmanagement. Du vil i din hverdag have et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, portører samt ergo- og fysioterapeuter. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at sikre rationel farmakoterapi, herunder følge op på om udvalgte afdelinger følger medicinrådsvejledningerne, samt have en dialog med afdelinger om faglige problemstillinger. Du vil derudover have overblikket over afdelingers medicinforbrug og -udgifter. Du vil på Amager Hospital have en stor mulighed for udvikle apoteket ydelser og samarbejde med hospitalet, hvor der vil være en kort vej til den øverste ledelse i afdelingerne. Du vil i samarbejde med kollegaerne på Amager også have mulighed for at udvikle samarbejdet med fx tilhørende kommuner og den praktiserende læge i den private lægepraksis på Amager Hospital.

Vi tilbyder…

  • Et varieret job med stort ansvar, patientkontakt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale.
  • Grundig kvalificering med tilknyttet mentor og daglig makker, samt mulighed for sparring med alle enhedens farmakonomer og farmaceuter.
  • Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, omsorgsfulde og sociale kollegaer der glæder sig til at byde dig velkommen og en nærværende ledelse med let adgang til sparring.
  • Plads til personlig udvikling indenfor farmakologi og kommunikation.
  • Betalt frokostpause
  • Flex-ordning der giver mulighed for fleksibilitet.

Vi søger en farmaceut som…

  • Har gå-på-mod og kan acceptere at hverdagen på et hospital er omskiftelig.   
  • Kan lide at udvikle eksisterende og nye samarbejder
  • Er fagligt velfunderet og forberedt på at gå i dialog med læger og plejepersonale.  
  • Vil deltage aktivt i at gøre hver dag til en god dag.
  • Gerne må have erfaring med medicinrådsvejledninger
  • Gerne har kendskab til arbejdsgange i SP/FMK

Du må meget gerne have erfaring som klinisk farmaceut fra Region Hovedstaden eller Region Sjælland.

Om os  

Vi er en enhed der rummer tre matrikler, Hvidovre Hospital, Amager Hospital samt Psykiatrisk Center Amager. Vores største arbejdssted er på Hvidovre Hospital. Vi er 50 medarbejdere, der gennem mange år har arbejdet med udvikling både af vores organisation og vores arbejdsopgaver. En udvikling som dagligt finder sted.  

Vi samarbejder med mange faggrupper i hverdagen. På Region Hovedstadens Apotek arbejder vi målrettet med 'Eget ansvar'. For os betyder det, at både medarbejdere og ledere forpligter sig til at tage ansvar for at hver dag bliver en god dag. Vi arbejder værdibaseret ud fra værdierne: Tillid, Åbenhed, Helhedssyn og Professionalisme. 

Løn- og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst med Pharmadanmark. Stillingerne er på 37 timer/uge. Arbejdstiden kan ligge mellem kl. 7-18   

Yderligere oplysninger:

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende farmaceut Daniel Rasmussen på Tlf. 21 12 59 78 / 50 43 70 91

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er fredag den 12. April 2024.

Vi holder samtaler løbende.

Vi håber du har lyst til at høre mere og måske blive vores nye kollega. 

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Daniel Rasmussen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255245
  • Quick-nr.
    461025
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Daniel Rasmussen
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255245
  • Quick-nr.
    461025
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.