Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Fleksibel S-radiograf søges til planlægning og behandling af kræftforløb i et barselsvikariat, Vejle Sygehus

Ønsker du balance mellem privatliv og arbejdsliv, udvikling, trivsel og arbejdsglæde så læs videre!

Et barselsvikariat er ledig til besættelse 1. juni 2024 til og med 31. juli 2025 ved Afdeling for Medicinsk Fysik og Stråleterapien, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus. Stillingen er på 37 timer per uge og indebærer kun arbejde i dagstid på hverdage.

Du vil skulle arbejde på vores CT-skanner med en kollega i hvert fald de første måneder. Derefter kan oplæring inden for indtegning og behandling komme på tale afhængigt af behovet for fleksibilitet i vores klinik.

Om os

Vores primære fokus er altid patienten først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed. Samarbejde og faglighed er for os kernen til at lykkes i arbejdet om at tilbyde den bedste patientbehandling og pleje. Vi vægter en dynamisk og stærk kultur med gode værdier, hvor sammenhold, åben- og ærlighed, inddragelse, ansvar og tryghed er kerneværdier, vi alle tilstræber. Vi går op i veltilrettelagte oplæringsforløb.

Du vil blive en del af en stor og meget engageret personalegruppe med et konstruktiv, tæt og ligeværdigt samarbejde, både mono- og tværfagligt. Vi ved, at vores forskellige kompetencer komplimenterer hinanden, og samtidig giver det os en inspirerende, lærende og udviklende hverdag med fokus på skræddersyede individuelle behandlinger. På den måde skaber og sikrer vi det bedste forløb for den enkelte patient.

Vi forventer

selvstændig løsning af store som små opgaver, energi i dagligdagen, omsætning af din viden fra studiet/tidligere erhvervserfaring til hverdagens opgaver, holdånd og aktiv deltagelse i faglige diskussioner, udviklingen af stråleterapi og det faglige fællesskab om patienterne.

”Noget af det bedste ved mit arbejde som radiograf i Medicinsk Fysik er, at jeg har mulighed for at bruge min faglighed og erfaring inden for en bred vifte af opgaver i forbindelse med den forberedende del af stråleterapien. For mig er det den perfekte kombination af at møde patienterne ved CT- og MR-skanninger samt fordybelse i det efterfølgende arbejde med indtegning og dosisplanlægning, som gør arbejdet både dynamisk og udfordrende.”

Joachim Schøler, S-radiograf i Afdeling for Medicinsk Fysik, Vejle Sygehus

”Man lærer patienterne at kende på en unik måde, da de har længerevarende behandlingsforløb, så man møder dem flere gange. Det giver mere sygepleje i hænderne og samarbejde på højt plan mellem forskellige faggrupper med patienten i centrum. Der er en god fordeling mellem sygepleje og teknik, så man lærer og vedligeholder begge kompetencer – og så har jeg søde og venlige kollegaer, der altid er klar til at hjælpe og lære fra sig.”

Latifa Sharifzad, S-radiograf i Stråleterapien, Vejle Sygehus

Vi søger en radiograf som

  • er glad og humoristisk, som får noget fra hånden, går op i at skabe god kvalitet og et godt arbejdsmiljø og god patientoplevelse på baggrund af faglig stolthed hver dag.
  • vil bidrage positivt, fagligt og socialt ind i vores team.
  • vil være en aktiv medspiller i at bevare, udvikle og styrke vores kultur og gode værdier.
  • drømmer om at udvikle sine faglige, kommunikative og personlige kompetencer.
  • er teknisk dygtig, nysgerrig og videbegærlig.
  • sætter patienten først i både ord og handling.
  • tør stille spørgsmål og tænke anderledes.
  • trives med samarbejde, både mono- og tværfagligt, samt med patienten.

Afdelingen

udfører strålebehandling for Region Syddanmark, som har et patientgrundlag på 1,2 mio. indbyggere. Vi har ca. 1750 patientforløb årligt, egen CT- og MR-skanner og fem acceleratorer, hvor vi giver omkring 22.500 behandlinger om året.

Din baggrund

er autoriseret radiograf med speciale inden for stråleterapi.

Ansøgning

modtages kun elektronisk via HR-manager og senest fredag den 5. april 2024. Ansættelsessamtaler vil forventeligt finde sted fredag 12. april. Hvis du er dimitteret inden for de seneste tre år, bedes du vedlægge dine eksamenspapirer. Kommende dimentanter, som færdiggør uddannelse i 2024, kan også søge.

Kontakt

Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Oversygeplejerske i Stråleterapien Louise Olsen 7940 6032 louise.marie.noertoft.olesen@rsyd.dk, Teknisk ansvarlig Cheffysiker Bjarke Mortensen, 7940 6816, bjarke.mortensen@rsyd.dk eller Klinisk ansvarlig Cheffysiker Martin Berg: 7940 6800, martin.berg@rsyd.dk.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Martin Berg
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228508
  • Quick-nr.
    461052
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Martin Berg
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228508
  • Quick-nr.
    461052
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.