Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Møntmestervej 17, 2400 København NV

Sygeplejerske: Vil du arbejde med F-ACT i vores fantastiske psykiatriske ambulatorium ved Bispebjerg/Brønshøj?

Kunne du tænke dig at blive en del af et team, der er ansvarsfulde, omsorgsfulde, og som har et højt fagligt og socialt engagement?

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivsel og faglig udvikling. 

Som kontaktperson på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj kommer du til at arbejde ud fra F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), som er en metode, der kan sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor de er i deres sygdomsforløb.

Vi var med til at starte F-ACT op for omkring to år siden og støtter og vejleder nu også andre teams på Psykiatrisk Center København med implementeringen.
   

Om din kommende arbejdsplads

Vores hverdag er præget af dynamik og arbejdsglæde. 

Vi arbejder recovery-orienteret, og derfor arbejder vi målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi brænder for vores patienter og søger hele tiden at give dem den bedste behandling.

Vi har en høj faglighed, som understøttes gennem supervision og undervisning.
 

Du får en alsidig arbejdsdag    

Ambulatoriet har 3 F-ACT-teams, hvor du bliver tilknyttet det ene. Du bliver kontaktperson for en gruppe patienter og dine arbejdsopgaver består bl.a. af at:    

  • afholde ambulante samtaler
  • tage på hjemmebesøg
  • varetage medicinadministration
  • dokumentere direkte i journalen og udarbejde behandlingsplaner
  • indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende.    

Du vil få mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.    
 

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du er sygeplejerske med psykiatrisk erfaring og et stort fagligt engagement.

Du er fleksibel ift. planlægning af dagen, kan lide at håndtere flere sideløbende opgaver – og går til opgaver, patienter og kolleger med et smil.

Du har gode samarbejdsevner og er en ”team-player”, men trives også i en hverdag, hvor det forventes at du løfter opgaver med en vis grad af selvstændighed.

Sidst, men ikke mindst, er du interesseret i kvalitetsudvikling og ser muligheder i forandringer.    
 

Løn og vilkår

Tiltrædelse efter aftale. 

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag. Dertil bliver du som nyansat sygeplejerske tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
 

Er du interesseret?

Så søg stillingen via link på siden senest den 28. marts 2024. 

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, ambulatoriet eller vagtarbejdet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nadja Lauesen på 61467848 eller konstitueret oversygeplejerske Kathrine Martina på tlf. 28348404. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Nadja Lauesen
  • Adresse
    Møntmestervej 17, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    255268
  • Quick-nr.
    461058
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Møntmestervej 17, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Nadja Lauesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    255268
  • Quick-nr.
    461058
  • Indrykningsdato
    18-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.