Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup

Bliv sygeplejerske på åben psykiatrisk akutmodtagelse for børn og voksne på Psykiatrisk Center Glostrup

I Psykiatrisk Akutmodtagelse er du den første, der møder patienten, som har brug for en akut vurdering og behandling. Dine observationer har derfor stor betydning for patientens videre forløb.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre!


Akutmodtagelsen – her er det aldrig til at forudsige, hvad en vagt byder på

Her kommer du, sammen med dine kolleger, til at modtage patienter hele døgnet. Patienterne kan være henvist fra vores ambulante enheder, somatikken, 1813, fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser, praktiserende læger eller komme uanmeldt.

Patienterne kan have alle former for psykiatriske lidelser, og er i alle aldersgrupper. Som de eneste i Region Hovedstadens Psykiatri har vi specialfunktion for modtagelse af børn og unge. Derfor har vi et tæt samarbejde med børn- og ungdomspsykiatrien.

Vi har ca. 25 henvendelser i løbet af et døgn. Heraf tilbydes ca. ¼ del en indlæggelse på vores åbne observationsafsnit, hvor de i gennemsnit er indlagt i 2 døgn.


Din arbejdsdag – her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske og somatiske felt

Sammen med dine kommende erfarne kolleger skal du modtage, undersøge, vurdere og prioritere patienter med psykiatriske problemstillinger, der har brug for en akut vurdering og behandling.

Du får en afvekslende hverdag, der både kan byde på modtagelse og triage i vores åbne observationsafsnit. I triagen observerer du symptomer og tilstande såvel psykiatriske som somatiske.

I vores åbne observationsafsnit skal du arbejde med relationsdannelse. I observationsafsnittet udføreres bl.a. ekg-måling, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse og abstinensbehandling.

Her er, hvad dine kommende kolleger siger:


”I Akutmodtagelsen er der ikke to dage der er ens. Du møder patienter i alle aldre og sociale lag, og du har mulighed for at hjælpe dem godt på vej. Dette udfordrer og udvikler mig både fagligt og personligt.” - Janet 28, Sygeplejerske i Akutmodtagelsen.

”Der sker noget nyt hele tiden, man møder alle typer mennesker, der et godt personalemiljø, man bliver dagligt fagligt udfordret, og der er god mulighed for sparring med kollegaer” - Lærke 24, sygeplejerske i akutmodtagelsen


Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske, og har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken er det en fordel – men det er dog ikke et krav.

Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke hvor mange eller hvornår vores patienter henvender sig samt hvor kompleks deres problemstilling er. Du skal derfor kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.

Du ønsker at dygtiggøre dig som psykiatrisk sygeplejerske.  Du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient og prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling.


Derfor skal du søge job hos os!

  1. Vi har høj faglighed, og vi er stolte af det! Vi udvikler os fagligt i fællesskab. Du kommer til at deltage i sygeplejefagligt forum hver dag kl. 13:00. Her drøfter vi faglige udfordringer, patientforløb eller bruger dialogkort. Sammen med vores specialpsykolog har vi hver uge kognitiv onsdag. Ingen faglige udfordringer er for store eller for små, vores drøftelser udvikler og udfordrer os fagligt.
     
  2. Vi har et godt arbejdsmiljø. Vi er gode til at tage hånd om hinanden og til at tage imod nye kolleger.
     
  3. Du får akutuddannelsen. Faglige dygtige medarbejdere skal udvikles og udfordres, derfor sender vi alle sygeplejersker, der har været uddannet i to år på akutuddannelsen. Ellers er der mulighed for trigekursus.


Er du nysgerrig?

Hvis du tror, at det er noget for dig, så ring eller send en sms til oversygeplejerske Trine Falther 61618236 eller assisterende afsnitsleder Karina Frederiksen 38640686 – som ringer dig op efterfølgende og tager en snak eller inviterer dig på kaffe, hvis du har lyst til at se afdelingen. 

Søg allerede i dag – vi afholder samtaler løbende. Sidste chance for at søge stillingen er d. 7. april 2024.


Løn og vilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Stillingen er i blandede vagter med mulighed for weekendarbejde hver 2-2-4 weekend. Ansættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale 

Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Trine Falther
  • Adresse
    Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255306
  • Quick-nr.
    461167
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Trine Falther
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255306
  • Quick-nr.
    461167
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.