Region Hovedstaden

Københavns Universitet, Insititut for Klinisk Medicin

Nørre Allé 20, 2200 København N

Projektleder til understøttelse af studieleder for medicin

Vil du være med til at udvikle medicinuddannelserne på KU i tæt samarbejde med uddannelsesengagerede læger og forskere?

Medicinuddannelsen på Københavns Universitet står overfor en stor opgave med at udvikle og implementere en ny studieordning for både bachelor- og kandidatuddannelsen, og med at oprette en separat bachelor- og kandidatuddannelse i Køge parallelt med den eksisterende i København. Vi søger en procesorienteret medarbejder, der kan understøtte studienævnets og studielederens opgaver med at udføre denne opgave, herunder også den pædagogisk, didaktiske udvikling.

Opgaver 
Du vil være tilknyttet Institut for Klinisk Medicin og have et tæt samarbejde med fakultetets Center for Online og Blended Learning, Afdeling for Uddannelse og Studerende, Stabsafdelingen og de relevante fagmiljøer på Panum Instituttet og på hospitalerne i Østdanmark. Du vil blive en del af et velfungerende team, der er med til at sikre gode rammer for medicinuddannelsen på SUND.

Opgaverne vil bl.a.  være:

  • Styring af processer samt projektledelse i forbindelse med udvikling af medicinuddannelsen, fx nationale tiltag som en fælles kompetenceprofil og udvikling af udvalgte kurser
  • Understøttelse af uddannelsesformater med henblik udvikling af medicinuddannelsen med særligt fokus på uddannelsen i Køge (eksempler kunne være udvikling af decentral undervisning, udvikling af tværprofessionel undervisning, udvikling og evaluering af kliniske kompetencer, didaktisk udvikling af sundhedsvidenskabelige basalfag)
  • Rådgivning og tæt samarbejde med studielederen for medicin om projekternes fremgang og forløb
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation som sikrer, at ledelsen kan træffe beslutninger og kommunikere til relevante interessenter
  • Praktisk understøttelse af initiativerne og sikring af progression i projekterne og interessenthåndtering.

Du vil have en bred snitflade til forskere og undervisere og til studieadministrationen på tværs af SUND og KU, samt til KUs tætte samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Dine kompetencer 

  • Du har en relevant akademisk uddannelse gerne indenfor sundheds- eller naturvidenskab, suppleret med pædagogisk/didaktisk erfaring eller en forskerbaggrund. Kendskab til medicinuddannelsen vil blive set som en fordel
  • Du har erfaring med projektledelse og –styring
  • Du har en pragmatisk og diplomatisk tilgang til at få forskellige fagligheder og partnere til at samarbejde om fælles mål i en kompleks og politisk drevet organisation
  • Du evner både at se de større sammenhænge og perspektiver og er samtidig detaljeorienteret i din tilgang til de konkrete opgaver, du arbejder med
  • Du er kendt for at være produktiv og professionel. Du følger en sag til dørs til deadline - og har en struktureret og analytisk tilgang til dit arbejde, samtidig med at du er nysgerrig, kreativ og god til at involvere og motivere samarbejdspartnere
  • Du er en stærk formidler som arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk, og du evner at formidle komplekse data i et grafisk format
  • Du er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation og kan klart og konstruktivt formidle beslutninger og aftaler til interessenter, hvad enten det er undervisere, kolleger eller ledelse; du er fortrolig med at formidle på engelsk
  • Du er respektfuld, omgængelig og nysgerrig i dit samarbejde med andre, og du trives med at arbejde som en del af et hold, der løfter opgaver i fællesskab.

Vi tilbyder 

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job i en veldrevet institution med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
  • Engagerede kolleger, der lægger vægt på holdspil og faglighed i arbejdet, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen og arbejdstiden
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Stillingen forventes at blive med indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent uden personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer og kompetencer. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Yderligere oplysninger 
Du kan få mere information om stillingen ved henvendelse til studieleder Torben Lykke Sørensen (mobil: 93565200), torben.lykke.soerensen@sund.ku.dk.

Din ansøgning 
Send ansøgning vedlagt CV og evt. relevant dokumentation (kandidatbevis) elektronisk via KU’s jobportal (klik på ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 24. april 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20/21.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Om Institut for Klinisk Medicin
Institutadministrationen er placeret på Panum Instituttet og består af 10 medarbejdere. Institut for Klinisk Medicin har desuden en akademisk stab på i alt 1000 ansatte, der alle er placeret decentralt på hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Læs mere på instituttets hjemmeside www.ikm.ku.dk. Bemærk at KU er en røgfri arbejdsplads.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte institutadministrator Eve Charlotte Frisenborg, mail: efr@sund.ku.dk for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Stillingstype
    Projektleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Quick-nr.
    461296
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Stillingstype
    Projektleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Quick-nr.
    461296
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.