Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Er du til en kombination af teknisk, pædagogisk og kommunikativ sygepleje, godt arbejdsmiljø, korte vagter og ingen natarbejde? Så kig her.

Vi søger en sygeplejerske pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid i vores hæmodialyseafsnit er 33 timer, men stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugentlig. Der er selvfølgelig mulighed for, individuelt at aftale et andet ugentligt timetal.

Hos os får du mulighed for at arbejde med teknisk sygepleje med mange beregninger og indgående viden om fysiologien bag nyresvigt. Samtidig får du en tæt patientkontakt, som vil danne basis for arbejdet med at støtte op om det gode liv som dialysepatient. Du kommer til at arbejde med patient- og pårørende inddragelse.

Vi har patienter fra alle samfundslag og skal kunne rumme de udfordringer, det er for nogen at skulle være i dialyse resten af deres liv. For at blive bedre til det sidste, er vi i gang med at implementere de pædagogiske tanker bag Low-Arousal. Så du får mulighed for også at træne din pædagogiske tilgang til patienterne i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi er en gruppe sygeplejersker, der vil kendes for en høj kvalitet i sygeplejen, og stor arbejdsglæde. Vi vægter faglig kvalitet og den personlige udvikling højt, samtidig med vi prioriterer det gode, rummelige arbejdsmiljø, fyldt med lune, humor og imødekommenhed.  Vores afsnits fysiske rammer sørger for, at det altid er let at hjælpe eller få hjælp af sine kolleger. Fremtiden bringer ligeledes spændende opgaver, da vi sammen skal skabe en ny dialyseafdeling, når Frederiksberg Hospital lukker og vi flytter til Bispebjerg hospital. Det bliver ca. 2027, men vi er allerede nu i gang i med at tænke de første kreative tanker om indretning.

Vi tilbyder:

  • Introduktion til Afdeling for Nyresygdomme på 2 dage.
  • 8 ugers specialeoplæring med kontaktsygeplejerske tilknyttet, hvor du er uden for normering.
  • Løbende undervisning, temadage og specialerettede kurser.
  • Godt arbejdsmiljø og en høj arbejdsmoral.
  • Mulighed for fast aftenvagt.

Vi forventer en kollega:

  • Der er god til kommunikation og har gode samarbejdsevner.
  • Der har interesse for den kroniske patient og evt. erfaring med dialyse.
  • Der er faglig velfunderet.
     

Dialyseafsnittets åbningstider er mandag-fredag kl. 8.00-21.00 + lørdag kl. 8.00-14.30 + søndag kl. 11.00-17.30. Dagvagten er kl. 8.00-14.30 (tirsdag og fredag til 15.00) og aftenvagten kl. 14.30-21.00 (tirsdag og fredag fra kl.14.00). Vi arbejder hver 3. weekend og man skal regne med 2 aftenvagter/uge samt almindelig vagtbyrde i helligdage, fordi fremmødet for patienter og sygeplejersker er det samme i helligdagene som i hverdagene.  

Har du lyst til at indgå i et team af sygeplejersker, som brænder for ovenstående beskrevet, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn

Har du et ønske om yderligere oplysninger, eller lyst til at se vores afsnit og få en uforpligtende samtale/rundvisning, kan du kontakte sygeplejerske med særligt ansvar for udvikling Marin Snejbjerg 3816 4858, ass. oversygeplejerske Karin Funder 3816 4861, eller oversygeplejerske Anne Mikkelsen 3816 4862.

Ansøgningsfrist: søndag d. 21. april 2024.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Anne Kristine Halgren Mikkelsen
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255401
  • Quick-nr.
    461347
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Anne Kristine Halgren Mikkelsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255401
  • Quick-nr.
    461347
  • Indrykningsdato
    25-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.