Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ergoterapeut til Den Centrale Fysio- og Ergoterapi Nordsjællands Hospital

Ergoterapeut til spændende stilling på Nordsjællands Hospital

Da en af vores ergoterapeuter har valgt at søge nye udfordringer, søger vi pr. d. 1. juni 2024, eller snarest muligt, en ny kollega 32–37 timer ugentlig i en fast stilling.

Vi søger 1 ergoterapeut, der har udtalte gode samarbejdsevner, som har ambitioner på fagets vegne og er naturligt optaget af, hvordan ergoterapeuter både nu- og i fremtidens sundhedsvæsen- kan bidrage til at skabe gode patientforløb både internt på hospitalet og på tværs af sektorer. Vi kan til gengæld tilbyde dig et spændende job med en varieret arbejdsuge med patienter indenfor flere specialer.

Hvem er vi?

Den Centrale fysio- og ergoterapi (CT) dækker sengeafsnit på både Hillerød og Frederikssund Hospital indenfor de medicinske og kirurgiske specialer. CT har normeret 3 ergoterapeuter, samt 19 fysioterapeuter i Hillerød og 8 i Frederikssund. Derudover består teamet af en husassistent og en sekretær samt kliniske undervisere og en projekt- og udviklingsterapeut. Den Centrale fysio- og ergoterapi er organisatorisk tilknyttet neurologisk afdeling, og der er mulighed for faglig sparring og udvikling med de neurologiske ergoterapeuter.

CT er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvor man støtter hinanden i det daglige, og hvor der også er plads til humor og uformel omgangstone. Plads og mulighed for faglig udvikling vægtes højt, ligesom der er et kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden og tilbyder behandling på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt i Sundhedshuset i Helsingør. Vores kerneopgave er at tilbyde patienterne den bedste og mest effektive behandling, hvor patientens behov er styrende for indsatsen. Fysioterapeuter og ergoterapeuter på Nordsjællands Hospital spiller en væsentlig rolle heri.

Om stillingen

Du vil hovedsageligt komme til at beskæftige dig med vurdering og genoptræning af indlagte patienter med dysfagi. På længere sigt, og afhængigt af dine kompetencer, vil der også være specialopgaver på intensiv og i hospitalets synkeambulatorium.

Som udgangspunkt skal der være fremmøde af ergoterapeut 2-3 formiddage ugentligt på Frederikssund hospital, men dette planlægges fleksibelt afhængigt af behov og fordeles mellem de 3 ergoterapeuter. Kørekort og adgang til bil vil være en fordel.

Du vil referere til overterapeuten i den centrale fysio- og ergoterapi.

Vi forventer, at:

  • Du er uddannet ergoterapeut
  • Du har relevant erfaring fra hospital og/eller kommune
  • Du vægter faglig udvikling i det daglige
  • Du har gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • Du er handlekraftig og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag
  • Du er positivt indstillet og har en tillidsskabende karakter
  • Du har interesse for dysfagi
     

Vi kan tilbyde dig:

  • En god introduktion med erfarne kolleger
  • Et velfungerende team, der vægter faglighed og gode samarbejdsrelationer højt
  • En arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger og samarbejdspartnere
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job, som du selv har mulighed for at præge
  • Mulighed for at udvikle dine ergoterapeutiske kompetencer
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen

I 2026 forventer vi at slå dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland. Det nye hospital er designet til en fremtid med uendelige teknologiske muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til sundhedsvæsenet. Fremtiden kalder på nytænkning, og som ergoterapeut vil du inddrages i forberedelserne med at blive klar til indflytningen på det nye hospital.

Vi tilbyder et spændende job og med en spændende fremtid i kikkerten.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsprocedure:

Ansøgningsfristen er d. 25. april 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt d. 29. april 2024

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
 

Mere information
Hvis du ønsker at rekvirere funktionsbeskrivelse eller har andre spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Tine Hage tine.hage@regionh.dk, tlf.: 20150448

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Tine Hage
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255530
  • Quick-nr.
    461623
  • Indrykningsdato
    04-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Tine Hage
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255530
  • Quick-nr.
    461623
  • Indrykningsdato
    04-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.