Region Syddanmark

Region Syddanmark

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

Funktionsleder til ambulatorium og dagafsnit, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Esbjerg - med tiltrædelse 1. juni 2024

Vores oversygeplejerske har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en funktionsleder til at varetage ledelsen af vores børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorie og dagsafsnit.

Der pågår sideløbende en proces med at få ansat en ledende overlæge, og I vil sammen få det overordnede ansvar for drift, behandling og udviklingen i ambulatoriet.

I ambulatoriet lægges stor vægt på det tværfaglige samarbejde omkring barnet, den unge og familie. Vi er derfor sygeplejersker, psykologer, læger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeut, lærere og lægesekretærer, der samarbejder omkring det bedste forløb og den bedste udredning og behandling af barnet, den unge og familie.
I ambulatoriet og i dagafsnittet udredes og behandles børn og unge i alderen 4-17 år for psykiske lidelser. Ambulatoriet er opdelt i teams på baggrund af diagnoser; affektivt team, psykoseteam, neuroteam, spiseforstyrrelsesteam, subakutteam og dagafsnit. Neuroteamet holder foreløbig til på Frihedsvej, mens de øvrige teams og dagafsnittet er på Gl. Vardevej.
Vi er ca. 75 ansatte fordelt på de to matrikler.

Opgave og ansvarsområde

  • Personale- og driftsledelse
  • Ansvar for implementering af nye tiltag
  • Medvirke til udvikling af sygeplejen
  • Budget- og økonomiansvar
  • Afvikling af MUS-, omsorgs-, og sygefraværssamtaler
  • Du vil være arbejdsmiljøleder, og du skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø
  • Ansvar for den gode vagtplanlægning/indberetning af tjenestetid
  • Arbejde ud fra psykiatrisygehusets vision og mission
     

Kompetence- og uddannelseskrav

  • Du er uddannet på minimum bachelorniveau
  • Du har relevant lederuddannelse eller ønsker dette
  • Du har relevant psykiatrierfaring
  • Du har en naturlig autoritet på baggrund af din høje faglighed kombineret med evnen til at medinddrage kolleger, når udviklingstiltag sættes i proces
  • Du har indblik i og kan håndtere overenskomst- og arbejdstidmæssige regler
  • Din ledelsestilgang er involverende og situationsbestemt
     

Vi tilbyder:

  • Gode lederkollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Individuel introduktion og mentorordning
  • Et højt fagligt ambitionsniveau
  • Høj grad af indflydelse på arbejdstid og rammer
  • Supervision sammen med den øvrige ledergruppe
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Arbejdstid på hverdage i dagtiden
  • Stor frihed i forhold til planlægning af egne opgaver
     

Om afdelingen

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er fysisk placeret på fire matrikler i Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa. Udover ambulatorier på alle fire matrikler rummer afdelingen døgnafsnit i Odense og i Aabenraa samt dagafsnit i Odense, Esbjerg og Aabenraa. Der er en oversygeplejerske/funktionsleder tilknyttet hvert afsnit, som i samarbejde med de ledende overlæger varetager den daglige ledelse af afsnittene. Stedfortræderen varetager uddelegerede drifts- og udviklingsopgaver.

Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen bestående af en cheflæge og to chefsygeplejersker. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med oversygeplejerskerne/funktionslederne, der har personaleansvar og de specialeansvarlige overlæger, der har det faglige udviklingsansvar. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. 

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er en afdeling med en vision om at drive en børne- og ungdomspsykiatri på internationalt niveau. Afdelingen arbejder med afsæt I Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel. Med udgangspunkt i dette og med "Patienten først - indsatsen" fordres en mere kliniknær og nærværende ledelse, og vi arbejder med ugentlige tavlemøder og datadreven ledelse. Aktuelt er der stort fokus på indsatser som udrednings- og behandlingsretten, forebyggelse af tvang og styrkelse af den tværsektorielle indsats.

 

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, ambulatoriet, eller afdelingen er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Tanja Wind Kenne på telefon nr. 24 60 31 29.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellen den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

 

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er mandag d. 22.04.24

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 25.04.24

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Laila West Madsen
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228664
  • Quick-nr.
    461718
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Kontaktperson
    Laila West Madsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228664
  • Quick-nr.
    461718
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.