En 1-årige introduktionsstilling på Afdeling for Infektionssygdomme og Afdeling for Hjertesygdomme
En 1-årig introduktionsstilling startende med 6 måneders ansættelse ved Afdeling for Hjertesygdomme (1301031-01-i-02) og derpå 6 måneders ansættelse på Afdeling for Infektionssygdomme (1301772-01-i-02) er ledig til besættelse per 1. juni 2024.
Afdeling for Infektionssygdomme:
Vagtforhold: 7-skiftet bunden vagt, 2-holdsdrift hverdage, døgnvagt weekend og helligdage.
Afdeling for Infektionssygdomme varetager patienter med svære infektionsmedicinske sygdomme herunder COVID, HIV og hepatitis, infektioner i CNS, tropesygdomme, immundefekter og cystisk fibrose samt visse patienter med tuberkulose. Afdelingen har særlige tropemedicinske forpligtelser overfor DANIDA, Røde Kors m.fl.
Afdelingen har tilsynsforpligtelse for infektionsmedicin for Rigshospitalet og tilknyttede institutioner.
Afdelingens ambulatorium varetager især HIV- og cystisk fibrose behandling og er herudover et efterbehandlingsambulatorium for afdelingen, og infektions- og tropemedicinsk henvisningsambulatorium.
Ambulatoriet er desuden en åben HIV-screeningsklinik. I ambulatoriet findes rejseservice, som er et selvfinansieret rejsemedicinsk rådgivnings- og vaccinationskontor.
Eventuelt yderligere oplysninger hos
Cheflæge, dr. med. Åse Bengård Andersen, 3545 3639 eller
Uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med. Ole Kirk, 3545 1494
Afdeling for Hjertesygdomme:
Vagttilrettelæggelse: 2-holdsdrift hverdage og i weekender.
Afdeling for Hjertesygdomme er en kardiologisk specialafdeling, der dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af hjertesygdomme. Desuden har afdelingen som den eneste i landet lungetransplantation som specialistområde. Afdelingens patientmodtagelse kan opdeles i en lokalfunktion der omfatter pasning af den medicinske del af Rigshospitalets traumecenter visitation, og en lands- og landsdelsfunktion for en region på godt 1,5 millioner indbyggere omfattende Region Hovedstaden og Region Sjælland. Desuden modtages patienter fra Grønland og Færøerne. Man vil som intro-læge i afdelingen stifte bekendtsskab med mange kardiologiske tilstande samt avancerede behandlingsmetoder. Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i hjertesygdomme. Det tilstræbes at man bliver oplært i ekkokardiografi og der er mulighed for at tage kursus i dette.
Eventuelt yderligere oplysninger hos
Uddannelsesansvarlig overlæge Niels Risum, tlf.: 3545 6995.
Læs mere om Afdeling for Hjertesygdomme på https://www.rigshospitalet.dk/hje
Begge afdelinger hører under Københavns Universitet og deltager i studenterundervisningen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 26. april 2024.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Niels Risum - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
255608 - Quick-nr.
461757 - Indrykningsdato
08-04-2024 -
Ansøgningsfrist
26-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×