Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Afdelingsleder og 2 farmaceuter til Klinisk Farmaci, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Apotek

Klinisk farmaci på Region Hovedstadens Apotek går en spændende fremtid i møde, hvor vi i højere grad skal udvikle området i samarbejde med hospitalerne. Vil du være med til at sikre de helt rette klinisk farmaceutiske ydelser til hospitalets afdelinger, bidrage til at føre klinisk farmaci fra hospitalet ud i primærsektoren mhp. at forbedre sektorovergange og arbejde med forskningsbaserede kliniske opgaveløsninger, der kan integreres i driften?

Vi søger tre engagerede kolleger til følgende stillinger:

 Afdelingsleder

Region Hovedstadens Apotek er i gang med en spændende organisationsudvikling, hvor du vil blive en del af et stærkt ledelsesteam, hvor vi sammen med vores erfarne medarbejdere skal videreudvikle den kliniske farmaci og medicinservice på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til gavn for patienterne. Du får derfor mulighed for at være med fra starten i den nye organisering, og vil få stor indflydelse på den ledelsesmæssige udvikling af afdelingen og medarbejderne – og den faglige udvikling af vores ydelser. 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har indgået en partnerskabsaftale med Bornholms Hospital, hvorfor apoteksenhederne på de to hospitaler også har et tæt samarbejde.

Apoteket er en stor organisation, og du vil blive del af et større ledelsesteam, der mødes jævnligt om opgaver på tværs af de hospitalsmatrikler, vi betjener i regionen. Du kommer til en arbejdsplads med et livligt miljø, hvor du vil være i kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere, og du skal derfor trives med at have flere opgaver på én gang. Da din kontaktflade bliver stor, er det vigtigt, at du er udadvendt og formår at holde dig opdateret såvel internt på Apoteket som eksternt i regionen. 

Du vil komme til at referere til chefen for Klinisk Farmaci, Region Hovedstadens Apotek på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Om dig

Du trives som personaleleder og sætter en ære i at bruge din faglighed og sans for udvikling af opgaveløsningen i afdelingen som led i vores igangværende proces.

Du arbejder struktureret og er god til at følge op. Du ser muligheder i den enkelte medarbejder, kommunikerer tydeligt, evner at lytte og skabe tillid.

Det er vigtigt for dig at sætte klare mål, være god til at skabe relationer, vægte tillidsbaseret ledelse højt og have en naturlig gennemslagskraft.

Du sætter ligeledes samarbejdet med øvrige sundhedsprofessionelle højt og er god til at synliggøre afdelingens arbejde til vores omgivelser og samarbejdspartnere.

Vi sætter pris på dine ledelseskompetencer og forventer, at du:

Har interesse og erfaring med ledelse

  • Går forrest og har en motiverende lederstil
  • Initierer og implementerer løsninger og projekter
  • Sikrer at opgaveløsningen understøtter apotekets strategiske indsatser
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund, der giver dig et kendskab til sygehusapoteksdrift, forskning og udvikling

Vi tilbyder

En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt, og hvor du vil få et stort råderum over din egen arbejdstilrettelæggelse. 
Ledelse og udvikling af ledere er vigtigt for os, og du vil opleve der er fokus på din udvikling som leder, med løbende sparring på ledelsesopgaven, ligesom du vil blive tilbudt et lederforløb som leder af medarbejdere. 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og gerne vil blive en del af en spændende organisation i rivende udvikling, så kontakt chef, Charlotte Vermehren på tlf. 2936 9995 eller på mail charlotte.vermehren@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår – Overenskomst med Pharmadanmark.

Ansøgningsfrist den 22. april 2024, ansættelsessamtalerne afholdes løbende og senest i uge 17 og 18.

Farmaceuter

Brænder du for det patientnære arbejde, forskning og udvikling af vores kliniske ydelser, som du samtidig formår at drive og vedligeholde? Er du fagligt skarp og drevet at et ønske om at forbedre? Så er du måske den, vi søger til at indgå i samarbejdet mellem farmakonomer, farmaceuter og vores samarbejdspartnere i klinikken og på tværs af hospitaler og sektorer.   

Vi søger to farmaceuter til en hhv. fast og tidsbegrænset stilling på minimum 3 år.

Du vil som farmaceut komme til at referere til afdelingslederen for Klinisk Farmaci, Region Hovedstadens Apotek på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Om dig

Vi forestiller os, at du er fagligt engageret og interesseret, initiativrig og sætter en ære i at levere et arbejde af høj kvalitet. Du arbejder analytisk og systematisk, og værdsætter både at arbejde selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Du tager ansvar for egen trivsel og bidrager positivt til arbejdsmiljøet i enheden. Desuden lægger vi vægt på følgende kompetencer og personlige egenskaber:

  • Du har en åben og empatisk tilgang til mødet med patienten
  • Du er fagligt skarp og har erfaring og interesse for klinisk farmaci og rationel farmakoterapi
  • Du trives med forandringer - og tager gerne initiativ til nye samarbejder fx med de kliniske afdelinger, almen praksis og kommuner
  • Du har erfaring med – eller interesse for – forskning og udvikling indenfor Apotekets driftområder
  • Du er serviceorienteret, kvalitetsbevidst og motiveres af at forbedre medicinhåndtering og medicineringsprocesser i samarbejde med klinikken
  • Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale, så dit budskab forstås klart på alle niveauer
  • Du har let ved at samarbejde og er en god kollega

Vi tilbyder

En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt, og hvor du vil få et stort råderum over din egen arbejdstilrettelæggelse. 
Du kommer til at arbejder tæt sammen med afdelingens farmaceuter, farmakonomer og ledere om blandt andet at udføre medicingennemgange for akut indlagte patienter og medicinservice.

I Medicinsk Modtageafsnit, Akutmodtagelsen består din primære arbejdsopgave i at optage en valid medicinanamnese hos polymedicinerede patienter gennem patientsamtale, og dertil sikre at patientens aktuelle medicinstatus afspejles i Sundhedsplatformen. Derudover fungerer du som sparringspartner for læger og sygeplejersker i optimeringen af medicineringsprocessen og kvalitetssikring heraf. Vi bemander Akutmodtagelsen i hverdage og på sigt også i weekenden.

Medicinservice er en ydelse, hvor vi fokuserer på lægemidlers logistik til og fra afdelingernes medicinrum, samtidig med faglig vejledning i korrekt medicinhåndtering. Vi sørger for, at afdelingen har den rette medicin på det rette tidspunkt. Ydelsen udføres i hverdage af farmakonomer, og kvalitetssikres i et samarbejde mellem farmakonom, farmaceut og vores samarbejdspartnere i klinikken. For kontinuerligt at kunne optimere og udvikle ydelsen, arbejder vi tæt sammen med kollegaer – internt som eksternt – og det er derfor en fordel, at du er en dygtig kommunikator.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Optage og validere medicinanamneser samt udføre medicingennemgange gennem patientsamtaler
  • Foreslå ændringer til patientens medicinske behandling
  • Implementere og videreudvikle klinisk farmaceutiske ydelser i tæt dialog med klinikken
  • Initiere og gennemføre forskningsprojekter – eventuelt på tværs af sektorer - der har til formål at optimere vores kliniske ydelser til gavn for patienten
  • Undervise læger og sygeplejersker
  • Farmaceutisk sparring og rådgivning til hospitalets sundhedspersonale
  • Udarbejdelse af statistikker over lægemiddelforbrug til brug for sparring med hospitalsafdelingerne
  • Udarbejdelse og revision af standardsortimenter

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og gerne vil blive en del af en spændende organisation i rivende udvikling, så kontakt chef, Charlotte Vermehren på tlf. 2936 9995 eller på mail charlotte.vermehren@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår – Overenskomst med Pharmadanmark.

Ansøgningsfrist den 22. april 2024, ansættelsessamtalerne afholdes løbende og senest i uge 17 og 18.

Om os

I Klinisk Farmaci på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der i øjeblikket ansat 12 farmaceuter og farmakonomer og tre studentermedhjælpere. Hertil kommer den ledige stilling som afdelingsleder og de to ledige farmaceutstillinger. Da vi arbejder forskningsbaseret, har vi jævnligt specialestuderende, som arbejder med relevante forskningsprojekter, der især gavner udviklingen af vores ydelser indenfor klinisk farmaci og medicinservice. Enheden ledes af en chef og afdelingen af en afdelingsleder. Afdelingen har et lægemiddelfagligt højt niveau og samarbejdet med kolleger betyder meget. Vi sætter meget pris på en uformel omgangstone og godt humør.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Charlotte Vermehren
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255631
  • Quick-nr.
    461791
  • Indrykningsdato
    08-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Charlotte Vermehren
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255631
  • Quick-nr.
    461791
  • Indrykningsdato
    08-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.