Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling

Vil du være med til at præge dagligdagen og være en del af det gode arbejdsmiljø på Klinisk Biokemisk Afdeling. Ønsker du at mærke betydningen af at udføre meningsfuldt arbejde på et akuthospital? Og vil du være med, når vi om relativt kort tid flytter ud på Nyt Hospital Nordsjælland?

Vi har flere ledige stillinger til besættelse snarest muligt.

Om de ledige stillinger

Vi søger bioanalytikere til flere af vores afsnit: Hæmatologi, Kemi/Immunkemi, Ambulatoriet, Akutafdelingen og Frederikssund. Du kan læse om de enkelte afsnit på vores hjemmeside her: Afsnit i KBA

Klinisk Biokemisk Afdeling vil være blandt de første, der flytter ud på det nye hospital, fordi det nye laboratorium skal være fuldt funktionsdygtigt et halvt år før hospitalet åbner for patienter. Den spændende proces med at klargøre vores organisation til det rammerne i det nye hospital fylder naturligvis meget hos os, og vi er så spændte på alt det nye, der venter!

Vagter kører efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv. Der vil være både dag-, aften-, natte- og helligdagsvagter.

Vi har forskellige tilbud til medarbejderne – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, tilbud om motion i arbejdstiden og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur.

Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os, vil blive introduceret til dine kollegaer, afdelingen, hospitalet og de forskellige opgaver i dit afsnit. Desuden får du en mentor, som du kan støtte dig op ad de første 6-12 måneder af din ansættelse.

Om dig

Du er uddannet bioanalytiker med autorisation – også gerne nyuddannet.

Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kollegaer fra Klinisk Biokemisk Afdeling og ligeledes med andre faggrupper fra de kliniske afdelinger.

  • Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
  • Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • Du er indstillet på at deltage i et fast vagtrul fordelt på dag, aften og nattevagter.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Du kan læse mere om afdelingen på https://www.nordsjaellandshospital.dk/job-kba

Desuden kan du følge os på Instagram: https://www.instagram.com/biokemisk_nordsjaelland

​Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker for KemiLab, Kamilla Søby Winde (kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk / 48 29 71 90) eller konstitueret overbioanalytiker for HæmatologiLab, Emma Eng (emma.ingemar.eng@regionh.dk / 48 29 22 53).

Ansøgningsfristen er søndag den 26. maj 2024. Vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Friis Olsen
    bettina.friis.olsen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255959
  • Quick-nr.
    462455
  • Indrykningsdato
    25-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Bettina Friis Olsen
    bettina.friis.olsen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255959
  • Quick-nr.
    462455
  • Indrykningsdato
    25-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.