Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Radiograf til fast stilling på Billeddiagnostisk afdeling, Sjællands Universitetssygehus Køge

 

Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende billeddiagnostiske afdeling i Køge.

Vi søger en radiograf til fastansættelse, som trives i radiografens alsidige arbejde. Hos os har du mulighed for at arbejde inden for alle afdelingens modaliteter med den daglige adspredelse det giver.

Vi har altid patienten i centrum, og i dagstiden sikrer en flowkoordinator ro og mindre forstyrrelser for den enkelte radiograf.

Vi vægter faglig kvalitet og sparring højt. Vi har et tæt samarbejde med de beskrivende radiografer, som altid er gode til sparring og feed back.

Du er vores nye kollega, hvis du kan nikke genkendende til dette:

  • Du er en faglig dygtig og stabil radiograf, der sætter en ære i at bidrage til et effektivt og trygt forløb for den enkelte patient.
  • Du er kvalitetsbevidst og arbejdsom.
  • Du er positiv, ser muligheder og vil gerne bidrage både fagligt og socialt.
  • Du er god til at samarbejde og kommunikere klart.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde.
  • Du trives med skiftende vagter og er fleksibel.

Vi vil gerne tilbyde dig et job, hvor vi har:

  • Gode værdier i afdelingen. Vi arbejder ud fra tillid, hjælpsomhed, respekt, åbenhed og ærlighed.
  • En fri og livlig omgangstone med et fladt hierarki.
  • Fokus på faglig sparring.
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet onboarding ansvarlig, der sikrer dig en god start i afdelingen.
  • Mulighed for at arbejde inden for de fleste af afdelingens modaliteter.
    • 3 Siemens CT skannere
    • 4 Philips/Santax DR rum
    • 1 Conebeam skanner
    • 1 Philips gennemlysning

Hvis du vil have et lille indblik i hvordan vores velfungerende afdeling er, kan du kigge på vores Instagram konto: rtgkoge - https://instagram.com/rtgkoge?igshid=YmMyMTA2M2Y=

Det praktiske

Alle billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland er underlagt fælles ledelse.

Vores afdeling (SUH Køge) består af Billeddiagnostiske afdeling i Køge samt Sundhedscenter Faxe. Vi har en fælles ledelse på de 2 matrikler. I Køge er vi ca. 75 ansatte, blandt andet 1 ledende overradiograf, 1 overradiografer, 48 radiografer, 4 social & sundhedsassistenter og 5 beskrivende radiografer.

Du vil blive ansat i Region Sjælland ved Sjællands Universitetshospital, Billedediagnostisk Afdeling. Din daglige arbejdsplads vil være i Køge.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1/7 2024 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer om ugen og indeholder blandede vagter, hvor vi tager hensyn til individuelle ønsker så vidt det er muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med din ansættelse.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte:

Overradiograf Susan Bang på tlf. 30 58 34 74

Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev på tlf. 93 57 02 13

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 1/5 2024

Vedhæft desuden cv. Har du andre relevante dokumenter, er du velkommen til også at vedhæfte dem.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Kenneth Grinderslev
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034309
  • Quick-nr.
    462530
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Kenneth Grinderslev
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034309
  • Quick-nr.
    462530
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.