Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

2 stillinger som sygeplejerske på P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske - eller ønsker du at blive dus med psykiatrien?

To stillinger som sygeplejerske på afsnit P1 Svendborg er ledige fra 1. august 2024 eller efter aftale

I P1 ønsker vi os to nye sygeplejerskekolleger, der kan og vil indgå i et forpligtende samarbejde med os om sygeplejen til og behandlingen af vores patienter, samt udviklingen af vores afsnit.

Om os

Afsnit P1 er specialiseret i behandlingen af patienter med personlighedsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Patienter med andre diagnoser bliver også behandlet hos os, dog i mindre omfang.

Vi har plads til 15 patienter, fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er forbeholdt patientstyret indlæggelse.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang samt DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi har fokus på det relationelle samarbejde med patienterne, hvor pårørende, lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens behandlingsforløb.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, fysioterapeut samt sekretær. Fremmødeprofilen blandt plejepersonalet er på 5-5-3.

Dine opgaver

Stillingerne er på 37 timer, den ene i dagvagt og aftenvagt, den anden i dagvagt og nattevagt.

Du har i udgangspunktet arbejdsweekend hver tredje uge, medmindre du ønsker at arbejde hver anden weekend.  

Hvis du ønsker at arbejde på deltid, så tøv ikke med at søge – vi kan sagtens aftale det.

Efter introperioden vil du opøve funktionen som kontaktperson for en eller flere patienter. Du vil med tiden udarbejde problemorienterede plejeplaner, akutte tvangsforebyggende indsatsplaner, deltage i behandlingskonferencer, triagere patienter, der just er indlagt, udskrive patienter, kontakte samarbejdspartnere og meget andet. Du vil deltage i afsnittets miljøterapi, og fungere som ansvarshavende sygeplejerske i dine vagter.

Du vil forpligte dig til at gennemføre alle obligatoriske kurser og uddannelser, deltage i supervision mindst to gange om året, samt bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø, sammen med dine kolleger og afsnittets arbejdsmiljøgruppe.

Du vil skulle bidrage til, at vores elever og studerende lærer mest muligt, mens de er praktik på vores afsnit. Hvis du har en klinisk vejlederuddannelse, vil vi gerne, at du med tiden bidrager med at fungere som klinisk vejleder for de sygeplejestuderende.

Om dig

Du er en erfaren og kyndig sygeplejerske. Gerne med erfaring fra psykiatrien, eller du har et stort ønske om at lære vores interessante og udfordrende speciale at kende.

Er du nyuddannet… så læs lidt længere nede i annoncen.

Du er god til at kommunikere, så andre oplever dig som tydelig og inspirerende.

Du undgår ikke konflikter, men møder dem med åbent sind, nysgerrighed og god vilje.

Du hviler i dig selv, bevarer roen, og formår at regulere egne følelser i akutte situationer.

Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, men er også en udpræget holdspiller, der gerne griber bolden, mens du ved, hvor dine kolleger er henne.

Du sætter pris på at arbejde med respekt, tryghed, humor og venlighed i hverdagen. Du er pålidelig, og andre kan regne med dig og dit ord.

Det er en fordel, hvis du er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Ligeså vil en uddannelse som klinisk vejleder vægte højt.

Er du nyuddannet, så er du også velkommen til at søge stillingen, men så vil vi også forvente det perfekte match os imellem. Vi vil nemlig gerne investere i vores fælles fremtid på P1.

Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet, specialet og dine opgaver, tilpasset dine behov.
  • Mentorordning i det omfang du måtte have behov for det, men mindst 6 måneder.
  • Regelmæssige personalemøder, supervision og refleksion.
  • Årlig temadag for den samlede personalegruppe.
  • Gode uddannelsesmuligheder.
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.
  • En dejlig flok af supergode kolleger (når vi selv skal sige det).

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Du vil modtage et fast psykiatritillæg, hvis størrelse afhænger af din anciennitet, samt evt. et eller flere funktionstillæg, afhængigt af dine kompetencer og uddannelsesniveau.

Din motiverede ansøgning skal ledsages af dit CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og kurser/uddannelser.

Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om en referenceperson (seneste, nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. Vi vil kun indhente referencer, når vi har tilbudt dig stillingen, og du har takket ja.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på tlf. 20 53 56 98 eller stedfortræder Iben Kleiner på tlf. 24 65 12 61. For yderligere oplysninger om løn, ansættelsesvilkår m.m. kan vores TR for DSR Birgith Flyvbjerg kontaktes på mail: Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk.

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført den 28. maj 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
    Nina.Moller.Svane@rsyd.dk
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    228911
  • Quick-nr.
    462674
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
    Nina.Moller.Svane@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    228911
  • Quick-nr.
    462674
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "2 stillinger som sygeplejerske på P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.