Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde

På Ø1 stuen, mangler vi lige netop dig! Vi søger en sygeplejerske, der vil være en del af vores fantastiske personalegruppe.

Ø1 stuen er i rivende udvikling og vi mangler en, der har lyst til at være med på rejsen.

 

Hvem er vi?

Ø1 stuen er et integreret afsnit, hvilket betyder, at vi har mulighed for, at skærme patienter i forskellig grad på afsnittet. Vi har plads til 14 patienter og vi modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med diagnoserne skizofreni, svære psykoser, depressioner, bipolare lidelser og svære personlighedforstyrrelser.  

Vi arbejder recovery-orienteret med høj grad af patientinddragelse på alle niveauer og med fokus på et godt, sammenhængende behandlingsforløb.

 

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Vi er et stærkt hold og har bred psykiatrisk erfaring, som vi elsker at dele ud af. Vi arbejder tværfagligt og med stor fleksibilitet og med lyst til at finde på løsninger – også på nye udfordringer. Vi prioriterer det gode humør og en god start på hver vagt.

 

Efter et lederskifte står vi i en situation med gode forandringer på programmet. Vi går ind for medarbejderinddragelse og vi er netop startet med at arbejde i tværfaglige fastlagte teams, så alle kan bidrage til behandlingen. Gruppen af medarbejdere er sammensat nye og gamle, alle med mod på at lære fra sig i et sikkert og trygt miljø. Vi gør meget ud af, at elever og studerende føler sig velkomne når de starter deres uddannelse hos os, så de efterfølgende har lyst til at være en del af arbejdspladsen, som timeafløsere efter endt praktikforløb.

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Der er løbende mulighed for faglig udvikling, samt tilbud om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
  • Obligatoriske kurser inden for relationer og deeskalering
  • Mentorordning ved ansættelse
  • Et stærkt fællesskab i alle vagtlag og vi prioriterer at være sociale, parallelt med arbejdet.  
  • Vi forsøger at få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.
  • Recoveryorienteret refleksion
  • Mulighed for indflydelse på rammer og arbejdsgange
  • Hyppig supervision af psykolog
  • Mulighed for daglig sparring
  • Mulighed for uddannelse af elever og sygeplejestuderende

 

Hvem er du?

  • Du er et friskt pust i en travl hverdag.
  • Du kan arbejde tværfagligt og ikke mindst sygeplejefagligt
  • Du vil være en aktiv medspiller i nedbringelsen af tvang i psykiatrien
  • Erfaring fra psykiatrien er dejligt, men ikke en forudsætning. Erfaring har vi, og vi deler hjertens gerne ud af den.
  • Du har dansk autorisation
  • Du har fremtidsdrømme og –visioner for dansk psykiatri
  • Du har lyst til at uddanne og give elever og studerende en god oplevelse
  • Du er en aktiv spiller i vores fysiske og psykiske arbejdsmiljø

 

Besøg os

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg eller du kan ringe og høre nærmere.

Stillingen er 37 timer, eller mindre hvis dette ønskes. Tiltrædelse efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst.

 

Har du behov for flere oplysninger?

Kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Kimmie Frandsen på tlf. 93569838.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen bliver i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter Ny-løns princippet, hvilket betyder i henhold til kvalifikationer, funktion og på længere sigt resultat.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Kimmie Frandsen
    kiff@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034362
  • Quick-nr.
    462680
  • Indrykningsdato
    02-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Kimmie Frandsen
    kiff@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034362
  • Quick-nr.
    462680
  • Indrykningsdato
    02-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.