Region Nordjylland

Neurologi: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Introduktionsreservelæger i neurologi

Introduktionsreservelæger i neurologi


Ansættelsesdato – efter aftale, dog tidligst 1. marts 2024.

Fire 1-årige introduktionsstillinger i neurologi er ledig til besættelse tidligst pr. 01.03.2024 (eller efter aftale).

Neurologisk Afdeling prioriterer den postgraduate uddannelse særdeles højt, hvilket afspejler sig i gode evalueringer fra de uddannelsessøgende.

Vi tilstræber at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, og hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i neurologi både klinisk og forskningsmæssigt. Afdelingen har et traditionsrigt samarbejde med to gæsteprofessorer fra to af verdens bedste uddannelsessteder indenfor neurologi.

Blandt flere spændende aktiviteter ved afdelingen kan nævnes trombolyse og EVT- behandling af iskæmisk stroke, liquordynamiske undersøgelser af hjernerygmarvsvæsken, ultralydsdiagnostik af præ- og intracerebrale kar samt andre højtspecialiserede funktioner inden for en række af neurologiens områder. Afdelingen er bemandet med 2 professorer, 10 overlæger heraf 1 specialeansvarlig overlæge i klinisk neurofysiologi og 14 afdelingslæger. Desuden en gruppe læger under videreuddannelse (KBU-læger, læger i introduktionsstilling i neurologi, hoveduddannelseslæger i neurologi, hoveduddannelseslæger i neurokirurgi og hoveduddannelseslæger i psykiatri).

Der er tilstedeværelsespligt under vagt. Forvagten er på nuværende tidspunkt delt: 8:00 – 18:00 og 15:45 – 08:30.
Derudover er der en forvagt 2: 8:00 til 18:00 samt en senvagt 14:00-21:00.
Der er formaliseret bagvagt (speciallæger og R1), der ligeledes har tilstedeværelsespligt under vagt. Bagvagten er på nuværende tidspunkt delt: 08.00-16.00 og 15.45 – 08.30. På hverdage er der desuden en trombolysevagt (speciallæger og R1) fra 08.00-17.00.

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Styrket lokalaftale for yngre læger i første introduktionsstilling. I henhold til gældende lokalaftale udbetales der et pensionsgivende tillæg for ansættelse i første introduktionsstilling i Region Nordjylland. Dette med henblik på styrket rekruttering og mere i lønningsposen til unge læger, som ønsker at blive speciallæge i Region Nordjylland. Hver måned i løbet af den 12 måneders varende I-stilling udbetales 1/12 af det årlige tillæg på 48.388,00 kr. (2018 niveau). Aftalen kan læses i sin fulde tekst på Velkommen til Læger.dk (laeger.dk)

Ansøgningen stiles til cheflæge ph.d. Lotte Vinge, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Nord, 9000 Aalborg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Lotte Vinge, mail: l.vinge@rn.dk eller tlf. 51 94 65 52 eller uddannelsesansvarlig overlæge Lorenz Oppel, mail: loop@rn.dk eller tlf. 97 66 22 23.

Ansøgningerne vurderes løbende og ligeledes forventes ansættelsessamtaler afholdt løbende.
Angiv derfor venligst i din ansøgning, hvornår du ønsker opstart.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Vinge
    51946552
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    4
  • ESK-numre
    8001-19-20-i - 04 & 08 & 09
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    18837
  • Quick-nr.
    456978
  • Indrykningsdato
    05-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Vinge
    51946552
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    4
  • ESK-numre
    8001-19-20-i - 04 & 08 & 09
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    18837
  • Quick-nr.
    456978
  • Indrykningsdato
    05-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionsreservelæger i neurologi"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.