Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København V

Den bedste vej til at blive en god psykiater er at prøve en reservelægestilling i et af vores ambulatorier

Vi søger igen, da vores superdygtige reservelæger selvfølgelig har fået uddannelsesstillinger.

Her får du kendskab til specialets mange facetter, samtidig med at du selv får ansvar for patientforløb. Du kommer bl.a. til at arbejde med udredning, opfølgning på planer lagt under indlæggelse, samarbejde med pårørende og det tværsektorielle system.

Alt dette i fællesskab med erfarne speciallæger, dygtige kontaktpersoner, involverede psykologer, recovery-mentorer og selvfølgelig patienten selv.
 

Så har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan du blive vores nye kollega og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri!
 

Vi søger dygtige reservelæger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center Københavns (PCK) ambulatorier på Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg, samt OPUS. Alle ambulatorier har speciallæger i alle teams og dermed god mulighed for supervision

Tiltrædelse den 1. maj 2024 og løbende hen over sommeren. Udgangspunktet er 1 års ansættelse i en u-klassificeret reservelægestilling.

Aktuelt vil der være mulighed for ansættelse i F-ACT og OPUS, og vi kan evt. kombinere med en ugentlig dag i psykoterapeutisk klinik.

Den u-klassificerede reservelægestilling er oplagt til dig, som overvejer psykiatri som speciale, og ønsker at stifte bekendtskab med psykiatri inden en evt. I-stilling, eller til dig som allerede har haft en I-stilling i psykiatri, men som fx venter på en H-stilling. Vi vil også meget gerne høre fra andre specialer, fx almen medicin, neurologi, arbejdsmedicin, samfundsmedicin mv.

Vi har allerede flere reservelæger ansat, som gerne vil fortælle dig om arbejdet.
 

Vi tilbyder:  

  • Et godt arbejdsmiljø med faste teams og god overlægesparring
  • Vi arbejder i alle psykiatriske ambulatorier efter F-ACT-metoden, med boardmøder, shared care og recovery
  • Vagt som FV/BV efter ca. 2-3 pr måneders erfaring.
  • Hvis du har lyst, kan vi arrangere en dag ugentligt i psykoterapeutisk ambulatorie, så du får mulighed for gruppeterapi/individuel terapiforløb
  • Eget kontor på lægegang

PCK´s størrelse giver mulighed for at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Der er et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med mange diagnostiske grupper.

Vi har et omfattende undervisningsprogram med professor masterclasses, klinikker, Journal Clubs, fælles rating af patienter og gennemgang af aktuelle forskningsprojekter. Der er således et intensivt læringsmiljø og gode muligheder for supervision og speciallægesparring.  
 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatorierne har som udgangspunkt åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
 

Har vi vakt din interesse?

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

  • Cheflæge Birte Smidt på 26 64 88 22 / mail: birte.smidt@regionh.dk,
  • Ledende overlæge (Frederiksberg) Brian N Haagesen på 20223873
  • Ledende overlæge (OPUS) Rikke Hilker på 25777545
  • Ledende overlæger (Nørrebro) Annette Sørensen på 22368109

Vent ikke med at søge en af vores stillinger. Ansøg allerede i dag – vi holder løbende øje med indkomne ansøgninger og holder løbende ansættelsessamtaler. Sidste frist er d. 15. april 2024

Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle (autorisationsbeviser) og faglige kompetencer. 
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Center København (PCK) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret. 

PCK har et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Nordvest, Nørrebro, Østerbro, Indre By, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er geografisk placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospital, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har desuden en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri. 

Forskning er højt prioriteret på PCK, og der er på centret ansat otte professorer samt en række selvstændige forskningsmiljøer ved siden af professorgrupperne. Forskning er en naturlig del af det at arbejde på PCK. Vi har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni, sexologi og socialpsykiatri.

Forskningsenhederne på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. En ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse. Som universitetsafdeling varetager PCK undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Birte Smidt
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København V
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254957
  • Quick-nr.
    460467
  • Indrykningsdato
    04-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København V
  • Kontaktperson
    Birte Smidt
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254957
  • Quick-nr.
    460467
  • Indrykningsdato
    04-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.