Lægesekretær/sundhedsservicesekretær/SAK
Vi har en stilling som lægesekretær/sundhedsservicesekretær/SAK ledig på Røntgenafdelingen BFH pr. 1/6-24. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Vi er en flok skønne piger med masser af godt humør og glimmer, der søger en ny kollega.
Har DU lyst til at være en del af et godt fællesskab på tværs af faggrupper, hvor alle har betydning for den høje service vi er kendt for i afdelingen – så har du chancen nu!
Vi er 13 sekretærer, som søger endnu en engageret og faglig dygtig kollega med sort bælte i god service og administration, Vi er kendt for at have omsorg for hinanden og godt humør i sekretærgruppen. Vi har lært vigtigheden af at tanke os selv op først, for at kunne yde en god service. Der er plads til vores forskelligheder og vi drager fordel af hinandens styrker.
Du vil indgå i vores helt unikke røntgen-/ultralydsteam i en meget velfungerende afdeling. Arbejdet omfatter bl.a. booking af div. undersøgelser, visitation af henvisninger, callcenter samt tæt personlig og telefonisk kontakt med både interne og eksterne samarbejdspartnere på både Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Vi har IKKE kerneopgaver med lister i SP.
Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær/sundhedsservicesekretær/sundhedsadministrativ koordinator med røntgenerfaring, som kan se dig selv i vores team.
Du er mødestabil og serviceminded og trives med en travl hverdag med meget patientkontakt og vekslende opgaver.
Du er en der deler erfaring og viden med kollegaerne, ligesom du lytter til dine kollegaers input.
Du kan lide medindflydelse og arbejder kvalitetsbevidst.
Du er venlig i din kontakt til patienterne og brænder for at yde den bedste service til dem og samtidig værner du om arbejdsmiljøet og er med til at skabe tryghed og respekt i afdelingen.
Du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har daglige morgenmøder, hvor dagens opgaver fordeles og prioriteres og samtidig opdaterer vi hinanden om sidste nyt fra diverse møder og kurser. Møderne bruges også til opklarende spørgsmål og generel vidensdeling.
Vi har ugentligt fællesmøde for alle faggrupper. Sekretærmøde afholdes en gang om måneden.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi vægter åben dialog og samarbejde højt.
Vi er skønne kollegaer med godt humør, humor, rummelighed og et stærkt sammenhold.
Vi tilbyder en grundig sidemandsoplæring i vores opgaver af din mentor.
P-hus og tæt på Netto, Lidl og flere S-togsstationer på Bispebjerg. Parkeringen er gratis for ansatte både på Bispebjerg- og Frederiksberg-matriklen.
Røntgenafdelingen har en central, tværgående funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En position, der forventes at blive styrket i takt med byggeriet af det nye hospital, hvor 1. etape forventes at stå færdigt på Bispebjerg-matriklen i 2025.
Røntgenafdelingen servicerer begge hospitalers afdelinger, praktiserende læger og speciallæger med CT-, MR-, UL- og alle konventionelle røntgenundersøgelser.
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en mail til vores ledende lægesekretær Helle Wejendorp på: helle.wejendorp@regionh.dk.
Er du klar til frihed og tillid under ansvar på Røntgenafdelingen på Danmarks smukkeste hospital, så skynd dig at søge den ledige stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Løn- og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.
Ansøgningsfrist den 1/4-2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Helle Wejendorp - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
255036 - Quick-nr.
460587 - Indrykningsdato
06-03-2024 -
Ansøgningsfrist
01-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Grib muligheden for at sætte dit præg på Hjerte- og Lungetransplantationens nye ambulatorium - Sekretær til Hjerte- og Lungeambulatoriet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Vi søger en sekretærkollega til vores døgnafsnit for unge i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 Købehavn NV
LægesekretærOpslået
24-04-2024Ansøgningsfrist
08-05-2024 -
Kalder alle registrerings-SP-nørder
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
15-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Sundhedsadministrativ koordinator / lægesekretær til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
16-05-2024 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator - Vil du være med til at skabe det bedste patientforløb på Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 16, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
11-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024