Trives du med at arbejde om natten? Så bliv nattevagt på psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød
Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært? Og vil du være med til at skabe gode indlæggelsesforløb, med fokus på den enkelte patients behov og ressourcer? Så er vi på afsnit 2422 nysgerrige på at møde dig og høre, hvad der driver netop dig i dit arbejde.
Dine arbejdsopgaver
Din kerneopgave bliver behandling og pleje af patienterne på afsnittet, med udgangspunkt i deres ønsker og behov og med et fokus på relationsarbejde. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer, og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.
Dine opgaver vil bl.a. kunne omfatte:
- medicinhåndtering og dokumentation
- kliniske beslutninger, såsom vurdering, intervention, kommunikation og organisering
- koordinerende opgaver i forbindelse med indlæggelsesforløbet
- håndtering af somatiske problemstillinger.
Du bliver en del af den forebyggende indsats, hvor vi ønsker at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Vi arbejder med beroligende metoder tilpasset den enkeltes arousal niveau og har tværfaglige drøftelser af patientforløbene for at sikre kvalitet og kontinuitet i behandlingen.
Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller socialpædagog og har erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter. Vi hører dog også gerne fra dig, hvis du er nysgerrig på specialet og kan byde ind med anden relevant erfaring og faglighed.
Herudover forestiller vi os, at du trives i en alsidig hverdag og at du tager del i at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder.
Vi sørger for at klæde dig godt på
Du tilknyttes vores mentorordning og vi sørger for at du får en god introduktion til patientgruppen, processer og arbejdsgange samt afsnittets referenceramme.
Et fokus på samarbejde og faglig udvikling
Du bliver en del af et team, der prioriterer samarbejde højt og som hjælpes ad om opgaverne – store som små. Vi har fokus på sikkerhed, faglighed og kompetenceudvikling og bidrager alle til hinandens udvikling og trivsel. Vi prioriterer således tiden til de faglige drøftelser i hverdagen og har et stort fokus på faglig sparring. Og har mulighed for at deltage i fagligt relevante kurser.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. april 2024 eller efter aftale.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Hvis du er socialpædagog, ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.
Du vil blive ansat primært i nattevagter i 7/7 rul.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Spørgsmål og ansøgning
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sussie Valentin på tlf. 29 66 05 11. Du er også velkommen til at besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest mandag den 1. april 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Sussie Valentin - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
255064 - Quick-nr.
460626 - Indrykningsdato
07-03-2024 -
Ansøgningsfrist
01-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Vil du være en del af et stærkt fagligt team?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Arbejder du bedst om natten? – så er denne stilling helt sikkert noget for dig
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024 -
Erfaren social- og sundhedsassistent søges til Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-04-2024Ansøgningsfrist
15-05-2024 -
Nattevagt til Åbjerggård i Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Smakkevej 1, 3070 Snekkersten
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
12-07-2023Ansøgningsfrist
03-05-2024