Region Nordjylland

Afsnit for Lindrende Behandling: Læger

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Overlæge søges til Team for Lindrende Behandling

En stilling som overlæge ved Team for Lindrende Behandling, Regionshospital Nordjylland er ledig til besættelse pr. 01.06.24 eller efter aftale. 

Team for Lindrende Behandling varetager den specialiserede palliative indsats på Regionshospital Nordjylland og i hospitalets optageområde, og varetager det lægefaglige ansvar på Hospice Vendsyssel. 
Patienterne tilknyttet Team for Lindrende Behandling har livstruende sygdom og deraf afledte komplekse palliative problemstillinger.  
Patienterne tilses under indlæggelse på hospitalet, på hjemmebesøg eller på hospice, så en stor del af arbejdet foregår uden for hospitalet enten i patienternes hjem eller på hospice. 

I Team for Lindrende Behandling arbejdes tværfagligt, og foruden læger er der ansat sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, psykolog og socialrådgiver, ligesom hospitalets præst deltager i tværfaglige konferencer og har patientkontakter på lige fod med de øvrige personalegrupper.  
Der afholdes ugentlige tværfaglige konferencer, og der er afsat tid til faglig udvikling. 
Lægerne tilknyttet Team for Lindrende Behandling varetager det lægelige arbejde på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn, hvor der er 9 sengepladser. 
Tværfagligt varetager Team for Lindrende Behandling undervisnings- og udviklingsopgaver i primær- og sekundærsektor for at styrke og udvikle den basale palliative indsats. 

Team for Lindrende Behandling hører organisatorisk og ledelsesmæssigt under Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, hvor lægerne i Team for Lindrende Behandling refererer til den ledende overlæge i geriatri. 

I Team for Lindrende Behandling er der fokus på patientens behov, og der lægges vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, høj faglighed, kvalitet og udvikling. 
I Team for Lindrende Behandling er der mulighed for at indgå i forskningssamarbejde med Center for Klinisk Forskning. 
Der tilbydes supervisionsforløb for læger i Team for Lindrende Behandling ved ekstern supervisor. 
Der er efter en tid i teamet mulighed for at deltage i den nationale uddannelse til fagområdespecialist. 

Dine kvalifikationer: 
  • Speciallæge i et for palliativ medicin relevant speciale – kirurgisk eller medicinsk 
  • Interesse i eller klinisk erfaring med palliativ medicin 
  • Kendskab til onkologi vil være en fordel, men ikke et krav 
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner og forståelse for tværfaglig og tværsektoriel indsats 
  • Gode undervisningsevner 
  • Arbejder struktureret og trives med afvekslende hverdag 
  • Brænder for at udvikle den palliative indsats lokalt og regionalt 
  • Brænder for at indgå i udviklingsprojekter indenfor palliativ medicin 
 
Såfremt du finder ovenstående interessant og har lyst til at være med til at udvikle Team for Lindrende Behandling og den palliative indsats ved Regionshospital Nordjylland, vil vi opfordre dig til at søge stillingen.  
Ovenstående kvalifikationer vægtes højt, og mange års klinisk erfaring som speciallæge er ikke en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen. 
 
Ansættelsesforhold: 
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men deltidsansættelse kan komme på tale efter nærmere aftale, såfremt du for eksempel ønsker at fortsætte med arbejde i almen praksis eller lignende.  
Der er mulighed for at indgå i den fælles regionale telefoniske palliative beredskabsvagt efter en lang oplæringsperiode. 
Det vil være en fordel, hvis du har egen bil, og kørsel til patienternes hjem eller hospice afregnes på nuværende tidspunkt til høj takst. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 
Ansøgningsfrist er den 22.04.24.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.04.24. 
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Niels Svaneborg
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19281
  • Quick-nr.
    461212
  • Indrykningsdato
    21-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Niels Svaneborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    19281
  • Quick-nr.
    461212
  • Indrykningsdato
    21-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.