Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Projektfysioterapeut til vikariat i Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme

Vi søger en ny kollega som projektfysioterapeut til Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme med tiltrædelse 01.06.2024.

Om Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme

Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme er en del af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet. 

Det neuromuskulære team varetager udredning, opfølgning og behandling af patienter med sygdomme i nerver og muskler. Der er årligt omkring 850 forundersøgelser og 7000 kontrolbesøg. Afdelingen har højt specialiseret funktion for motorneuron sygdomme, akut indsættende inflammatoriske nervebetændelser, moderat til svær neuropati specielt immunmedieret/vaskulitneuropati, myasthenia gravis og muskelsygdomme. Det neuromuskulære team har også en større forskningsenhed, som har en omfattende forskningsaktivitet med både basale og kliniske forsøg.

Jobfunktionen

Stillingen er et 1-årigt vikariat og tager udgangspunkt i behandlingsopfølgning af patienter med neuromuskulære sygdomme. Du er ansat med speciel funktion i det neuromuskulære team, som er forankret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. Arbejdet vil primært foregå i ambulatoriet tilknyttet Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme i samarbejde med klinikkens læger og øvrige personale, herunder de andre 4 fysioterapeuter som er ansat, hvoraf en er PhD-studerende.

Arbejdsfunktionerne vil dække følgende specialfunktioner

  • Status for muskelkraft, respiration og funktionstests hos ambulante neuromuskulære patienter som led i udredning, follow-up og i forbindelse med behandling
  • Vejledning af patienter samt henvisning til videre vedligeholdende træning eller genoptræning
  • Udførelse af standardiserede tests i forbindelse med kliniske studier med henblik på udvikling af nye lægemidler

Vi kan tilbyde

  • Vekslende arbejdsopgaver
  • Spændende neurologiske problemstillinger
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Højt fagligt engagement
  • En klinik i stor udvikling
  • Fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Medinddragelse og indflydelse

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er god til at arbejde tværfagligt, har gode samarbejds- og kommunikative evner og kan arbejde selvstændigt. Kendskab til journalsystemet sundhedsplatformen og flair for IT er en fordel. Erfaring med projektarbejde, protokoller, test, vurdering samt rehabilitering af neurologiske patienter er en fordel, men ingen forudsætning.

Vi forventer, at du

  • er positivt engageret
  • trives i en kompleks og travl hverdag
  • arbejder ansvarsbevidst
  • er god til at samarbejde
  • ønsker at bidrage til fagets udvikling

Organisatorisk

Du refererer til ambulatorieleder Karen Rudolf og professor John Vissing.

Hvis du vil vide mere om stillingen 

Er du meget velkommen til at kontakte ambulatorieleder Karen Rudolf 3545 6195 eller professor John Vissing 3545 2562.

Du kan også læse mere om os på klinikkens hjemmeside og i vores årsberetning samt følge os på Instagram @rh_nerve_hjernesygdomme

Løn- og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2024, eller snarest derefter. Arbejdstid 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagtiden på hverdage, men der kan dog forekomme arbejdsopgaver der ligger udover, hvorfor fleksibilitet er påkrævet. Stillingen er vagt- og weekendfri.

Ansøgningsfrist

21. april, 2024

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Karen Rudolf
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255370
  • Quick-nr.
    461293
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Karen Rudolf
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255370
  • Quick-nr.
    461293
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.