Sekretær for Afdelingsledelsen søges til Neurologisk Afdeling N, OUH og Svendborg
Vil du være med til at understøtte Afdelingsledelsen i den daglige ledelsesudførelse og bidrage til at skabe sammenhæng og overblik, og kan du samtidig se dig selv i en koordinerende rolle og være bindeled mellem ledelsen og interne og eksterne parter?
… Så er du måske vores nye kollega.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest muligt. Stillingen er vagtfri, og arbejdstiden ligger i dagtiden.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du kommer til at varetage en bred vifte af administrative arbejdsopgaver i en ofte uforudsigelig og tempofyldt hverdag, hvor deadlines og opfølgning ofte sætter dagsordenen. Du vil indgå i stabssekretariatet og få tæt samarbejde med afdelingens øvrige 5 stabsmedarbejdere, som alle hver især har eget opgavesæt og ansvarsområde. Afdelingsledelsen består af en chefsygeplejerske og en cheflæge, og du vil organisatorisk referere direkte til disse.
Vores kerneopgave er at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Din rolle bliver derfor at skulle understøtte Afdelingsledelsen i drifts- og udviklingsopgaver mhp. at sikre et kontinuerligt fokus på at sætte Patienten Først - OUH’s pejlemærke.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Sekretærbistand til Afdelingsledelsen herunder mødeindkaldelser og referent
- Udarbejdelse af udkast til korrespondancer og styringsredskaber
- Personaleadministration herunder stillingsopslag og normstyring
- Øvrige personaleadministrative opgaver i forbindelse med ansættelse, fratrædelse, sygdom, senior- og §56-aftaler, mærkedage, AMR- og TR-hverv
- Journalisering i personalesager
- Sekretærfunktion for afdelingens arbejdsmiljøorganisation, ledergruppe og hygiejneudvalg
- Tovholder ved ansøgninger til Videreuddannelsespuljen
- Webredaktør intranet
- Ad hoc opgaver for afdelingens ledergruppe og nøglepersoner
Frem mod det nye OUH må forventes nye opgaver og forandringer i afdelingen, der gør, at dit opgavesæt også kan forandres i takt hermed. Vi ønsker derfor en medarbejder, der er innovativ og villig til at omstille sig efter nye behov og krav.
Dine kvalifikationer og kompetencer:
- Kommunikativ stærk både i skrift og tale
- Proaktiv og procesorienteret i opgaveløsning
- Kan skabe overblik og formår at prioritere, så deadlines overholdes
- Robust og formår at have mange bolde i luften
- Høj grad af selvstændighed og god situationsfornemmelse
- Imødekommende, positiv og loyal
- IT-kompetencer med kendskab til Office pakken
- Relevant administrativ baggrund og gerne erfaring fra lignende stilling
- Gerne kendskab til OUH som organisation
I udvælgelsen af ansøgere lægger vi vægt på din personlige profil, kompetencer, engagement og erfaring.
Hvem er vi?
Neurologisk Afdeling N varetager undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i nervesystemet og musklerne. Neurologisk Afdeling N har et akut sengeafsnit i Odense og et neurorehabiliteringsafsnit i Svendborg, og afdelingens ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige neurologiske subspecialer. Afdelingen har i alt ca. 340 medarbejdere ansat, som er fordelt på begge matrikler Odense og Svendborg.
Neurologisk Afdeling N er langt i forberedelsesarbejdet frem mod det nye OUH, og vi har en fast strategi N på vej mod det nye OUH, der løbende omsætter afdelingens forberedelser til konkrete ændringer i den kliniske hverdag til gavn for patienter.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og den gode omgangstone, og vi lægger vægt på at kommunikere anerkendende og professionelt i alle samarbejdsrelationer. Faglig udvikling vægtes højt, og du vil få gode muligheder for videreudvikling af dine faglige kompetencer. Du vil få indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage, når arbejdsopgaverne tillader det. Du vil indgå i stabssekretariatet, hvor den daglige sparring og kollegiale omsorg er højt prioriteret.
Vil du vide mere?
Du kan høre mere om stillingen ved henvendelse til Amela Zubovic amela.zubovic@rsyd.dk eller telefonisk 6541 7063.
Du kan også finde os på Neurologisk Afdeling OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus og på de sociale medier Instagram neurologisk_ouh eller Facebook Neurologisk Afdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker efter HK- eller AC-overenskomst.
Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist: Søndag 21. april 2024.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag 29. april 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vibeke Bang Henriksen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
228662 - Quick-nr.
461687 - Indrykningsdato
05-04-2024 -
Ansøgningsfrist
21-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Genopslag - Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Demensklinik Fyn, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
30-04-2024Ansøgningsfrist
23-05-2024 -
Billedkoordinator/konferencesekretær Radiologisk Afdeling, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
30-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger effektiv vagtplanlægger til ny central funktion
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 10, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
30-05-2024 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Ortopædkirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus/Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
LægesekretærOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
17-05-2024 -
Er alsidige opgaver, gode kolleger og tværfaglighed lige dig, så er det dig, vi søger i Nuklearmedicinsk Afdeling!
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 44, Kælder, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
30-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024