Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde

Sygeplejerske eller SOSU-assistent: Vil du være nattevagt på et integreret afsnit for patienter med misbrug og psykisk lidelse?


Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der vil indgå i en stabil og meget erfaren personalegruppe med masser af humør og rummelighed.

Hos os bliver du en del af en gruppe, der prioriterer at reflektere over vores daglige arbejde og er åbne over for udvikling og faglig vejledning imellem kolleger. 


Velkommen til afsnit M20

Du bliver en del af afsnit M20, hvor vi arbejder med behandling og pleje af patienter med en psykisk lidelse og rusmiddelafhængighed. Vi arbejder ud fra kognitiv adfærdsterapi og vægter et ligeværdigt samarbejde med patienten samt tilbyder en tværfaglig indsats afhængig af patientens individuelle behov.

Patienterne er frivilligt indlagt og er motiverede for behandling. Behandlingsforløbene er på omkring 3 måneders varighed.

M20 er et integreret afsnit med plads til 25 patienter. Vi anvender minimalt tvang og arbejder intensivt med deeskalering.

 


”Vi bliver det faste holdepunkt for patienten. Vi viser patienten, at der er nogen, der interesserer sig for dem og ikke ser skævt til dem, selvom planen ikke lige holdt, eller man faldt i.”  

– Sygeplejerske på M20
 

 

I nattetimerne hjælper du patienterne i at finde ro og hvile, har tilsyn hos patienterne i løbet af natten og tager dig af de patienter, som har svært ved at sove.

Som en del af behandlingen er de fleste af patienterne hjemme på orlov i weekenderne. Du vil som udgangspunkt på grundplanen være planlagt til vagt hver 2. weekend.
 

Du bliver en del af en personalegruppe, der har en munter hverdag og har humoren med i samarbejdet. Vi arbejder aktivt og kontinuerligt for det gode arbejdsmiljø og sætter en dyd i at være hjælpsomme, fleksible, nysgerrige og engagerede. Vi holder løbende personalemøder og har to årlige temadage.
 

 


”Vi ser en stor udvikling, mens patienterne er her, og det giver stor glæde
at være med til at give patienterne håb.”  

– Social- og sundhedsassistent på M20
 



Hvorfor skal du søge stillingen hos os?

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

Vi tilbyder dig desuden:

  • Sparring om patientforløb, op- og nedtur og gode råd. Vi vender udfordringer, udvikler os i fællesskab samt får input og forskellige faglige vinkler på forløbet og de udfordringer vi står med.
     
  • En professionel arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt medansvar og medindflydelse.
     
  • Mentorordning.
     
  • Supervision/sygeplejefaglig vejledning.


Vi søger dig!  

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.

Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet, og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, og er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.

Du trives med at arbejde om natten, er stabil og formår at skabe rolige omgivelser for patienterne.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter - primært i nattevagter.

Stillingen kan tiltrædes pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

Der vil være tvungen ferie i uge 29 og 30.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om timesammensætningen, stillingen eller afsnittet er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Carlsen på 23 83 05 29.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
 

Vil du være vores nye kollega?

Søg via linket her på siden senest d. 15. maj 2024.

Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
    anne.carlsen@regionh.dk
    38642165
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    256044
  • Quick-nr.
    462662
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
    anne.carlsen@regionh.dk
    38642165
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    256044
  • Quick-nr.
    462662
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske eller SOSU-assistent: Vil du være nattevagt på et integreret afsnit for patienter med misbrug og psykisk lidelse?"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.