Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

En nyoprettet stilling som seniorforsker og klinisk sygeplejespecialist på 28 timer, er ledig til besættelse i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Afdelingen søger en seniorforsker og klinisk sygeplejespecialist med særligt fokus på familie og person centreret forskning. Stillingens fordeling vil være 50%/50% mellem opgaver som seniorforsker og klinisk sygeplejespecialist.

Om Afdelingen
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler er en ny-fusioneret og stor afdeling, der indtil 1. oktober 2023, bestod af Afdeling for Kvindesygdomme, Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel og Afdeling for Fertilitet.

Afdelingen varetager indenfor de tre subspecialer, flere højtspecialiserede funktioner. Herudover modtager afdelingen patienter fra et lokalt optageområde til udredning og behandling indenfor alle tre subspecialer.

Afdelingen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, kompetente medarbejdere og forskning af høj international standard. Vi lægger vægt på et tværfagligt og godt samarbejde i og mellem afdelingens mange forskellige afsnit.

Strategi og vision
Afdelingen har i flere år haft fokus på udvikling og forskning og er aktuelt i gang med, at udvikle en strategi for den sygeplejefaglige forskning i den ny-fusionerede afdeling. Vores fokus er at bidrage til afdelingens samlede tværprofessionelle forskning af høj international kvalitet til gavn for patienter og deres familier. Ligeledes ønsker vi at skabe et attraktivt forskningsmiljø med tydelige karriereforløb indenfor klinisk forskning. Stillingen som klinisk sygeplejespecialist og seniorforsker skal bidrage til denne strategi og styrke forskningen indenfor sygeplejen yderligere.

Om stillingen
I takt med at patientforløbene effektiviseres ved bl.a. omlægning fra indlæggelse til ambulant behandling, er det i stigende grad vigtigt, at samarbejdet med patienten tager afsæt i vedkommendes erfaringer, værdier, ressourcer og særlige behov. Der er brug for forskning i metoder til, hvordan vi effektivt og i tæt samarbejde med patienten og dennes familie, kortlægger patientens ressourcer samt behov og, hvordan vi imødekommer dem i hele patientens forløb.

Stillingens opgaveportefølje vil være:

Klinisk sygeplejespecialist:

  • Initiering og understøttelse af udvikling af klinisk praksis
  • Ledelse af kliniske udviklings – og forskningsprojekter
  • Implementering af forskning i klinisk praksis
  • Varetagelse af undervisning og vejledning

Seniorforsker:

  • Forskning på internationalt niveau med særligt fokus på familie og person centreret sygepleje, empowerment og fælles beslutningstagning tæt forankret i den kliniske hverdag
  • Initiering af forskningsprojekter og samarbejder indenfor sygepleje i og på tværs af gynækologi, fertilitet og barselsområdet
  • Styrke kvalitativ og kvantitativ klinisk forskning indenfor hele afdelingen
  • Bidrage til at styrke den tværfaglige forskning og forskningsmiljøet i afdelingen
  • Vejledning af kandidat- og ph.d.-studerende
  • Arbejde for undervisning på universitært niveau samt vedvarende universitær tilknytning

Ved delvis universitær ansættelse som adjunkt/lektor kan der gives delvis orlov fra stillingen.

Kvalifikationer  

  • Uddannet sygeplejerske med mindst 4 års klinisk erfaring indenfor det gynækologiske speciale
  • Mindst 4 års forskningserfaring efter afsluttet ph.d.-forløb.
  • Relevant kandidat/master grad og ph.d.- grad
  • Videnskabelige kvalifikationer på seniorforsker-niveau inden for det sundhedsvidenskabelige fagområde (positiv seniorforskervurdering eller lektorvurdering skal foreligge eller opnås i ansættelsesprocessen)
  • Vedvarende og selvstændig videnskabelig produktion indenfor det sundhedsvidenskabelige område med særligt fokus på familie og personcentreret sygepleje
  • Erfaring med et bredt spektrum af forskningsmæssige metoder
  • Erfaring med gennemførelse af kliniske udviklings- og forskningsprojekter, herunder kliniske forsøg
  • Erfaring med at ansøge om og indhente fondsmidler
  • Undervisningserfaring og vejledning på såvel universitært (kandidat, Ph.d.-studerende) som på postgraduat niveau
  • Erfaring med projektledelse af kliniske udviklings- og forskningsprojekter
  • Nationale og internationale samarbejdspartnere indenfor området
  • Besiddelse af gode samarbejdsevner og evne til at bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger/centre

Vi tilbyder en arbejdsplads med                                              

  • Fokus på at udvikle en mere værdibaseret og innovativ organisation, der tænker forskning som en naturlig del af vores kerneopgave
  • En høj ambition om patientinddragelse
  • Engagerede og kompetente medarbejdere  
  • En motiveret, ambitiøs og engageret stab af ledere, forskere og kliniske sygeplejespecialister
  • Mulighed for at indgå i et tværfagligt samarbejde/netværk med engagerede og forskere i og udenfor afdelingen

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV, publikationsliste og forskningsplan vedlægges ansøgningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Charlotte Strømberg på tlf. 35458476, eller på mail charlotte.stroemberg@regionh.dk.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.  

Ansøgningsfrist: torsdag d. 16. maj 2024 og ansættelsessamtaler vil blive planlagt i uge 25.

Der foretages en selvstændig bedømmelse af ansøgernes forskningskvalifikationer inden en eventuel samtale.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Charlotte Strømberg
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256111
  • Quick-nr.
    462803
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Strømberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256111
  • Quick-nr.
    462803
  • Indrykningsdato
    03-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.